I dansk selvforståelse er Danmark det bedste land i verden, med de bedste værdier, den største tolerance, den mindste korruption samt sundhedsvæsen og uddannelse i verdensklasse. Derfor gjorde det ondt i den navlebeskuende danske sjæl, da den amerikanske reporter Trish Regan i et tv-program på Fox Business Network sammenlignede Danmark med Venezuela og beskrev begge lande som socialistiske stater i forfald.
Tendensen til nationalt tunnelsyn, navlebeskuelse og storhedsvanvid i den danske andedam er så stærk, at ingen var i stand til at gennemskue, at Trish Regan var flintrende ligeglad med lilleputlandet Danmark, som de fleste i verden ikke engang kan placere på verdenskortet. Hendes TV-program var udelukkende et led i den politiske debat i USA op til midtvejsvalget i november.
Eftersom overdrivelse fremmer forståelsen, kom Trish Regan med det postulat, at danskerne hverken vil færdiggøre studier eller arbejde. Helt præcis er det ikke, men dog tæt på.
De lopper sig efter endt studium
For virkeligheden i det socialistiske Danmark er jo, at nyuddannede står for en fjerdedel af alle dagpengemodtagere. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på ca. 13.000 kr. og bliver så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.
Det medfører, at nyuddannede udnytter systemet og er meget kræsne med, hvilke job de er villige til at tage. De går i flere år og venter på drømmejobbet, mens de faktisk burde være villige til at tage et ufaglært job bag kassen i Kvickly. Det er et klart symptom på socialistisk forfald, at så mange nyuddannede er arbejdsløse, selv om langt de fleste kunne få et job lynhurtigt.
De gider ikke at få snavs på fingrene
Myten om den hårdtarbejdende dansker holder heller ikke stik, da danskerne kun arbejder 1458 timer om året. Det er 17 pct. mindre en den gennemsnitlige årlige arbejdstid blandt verdens udviklede økonomier, som er 1763 timer pr. år, ifølge organisationen OECD.
Og så må det må siges at være et klart symptom på socialistisk forfald, at mens der er flere end 100.000 arbejdsløse, der går og lopper sig på dagpenge, arbejder over 200.000 udlændinge i Danmark til overenskomstmæssig løn med alt det manuelle arbejde, danskerne ikke gider lave. For danskerne gider ikke den slags arbejde, hvor man får snavs på fingrene til 116 kr. i timen. Ifølge DR’s undersøgelse vil kun tre ud af 11 danskere bestride det arbejde, som østeuropæerne er glade for.
Kommentatorkøbing i sving
Danmark er et lille land, som er homogent mentalitetsmæssigt, politisk, vidensmæssigt og kulturelt. Det afføder et endimensionelt og leverpostejsfarvet verdenssyn og konsensus, og derfor har en enig magtelite og kommentatorkøbing kastet sig frådende over Trish Regan.
Midt i den danske leverpostej var der imidlertid en modig mand, der turde gå mod strømmen, nemlig Børsens tidligere chefredaktør, Anders Krab-Johansen. ”Regan påpeger, at Danmark har høj indkomstskat, høj moms, høj bilskat, høj SU, kort arbejdstid og en høj andel af befolkningen på overførselsindkomst. Det er vist ikke alternative fakta, men rimeligt velbeskrevet”, skrev han på Twitter som svar på Bjarne Corydons kritik.
Bjarne Corydon var tydeligt glad for, at han ikke stod alene med sin kritik af Trish Regan og Anders Krab-Johansen: ”Det er velgørende, at Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, satte sagen på plads og konkluderede, at sammenligningen af Danmark og Venezuela er at kortslutte meningsfuld debat og erstatte den med faktaforladt idioti”.
De mere opmærksomme læsere af Berlingske har sikkert bemærket, at Onkel Toms synspunkter har det med at blafre i vinden. At Onkel Tom i dag betragter kritikken af det socialistiske Danmark som ”faktaforladt idioti” er nemlig noget nyt. Lad os minde vores læsere om, hvad Onkel Tom tidligere har skrevet om sin socialistiske hytte:
”Det er der ikke noget at sige til, for samfundet er over de seneste 50-60 år blevet socialdemokratiseret i uoverskuelig grad. Socialdemokratismen er den herskende samfundsform i Danmark. Vi er alle filtret ind i den i alle faser af livet, som også er blevet socialdemokratiseret bort fra det enkelte menneskes relationer og dets dannelse. Forsøg at vikle en moderne dansker ud af symbiosen med velfærdsstaten som den har udviklet sig; det lader sig næppe gøre.
Dette gør, at vi borgere i stigende grad – frivilligt eller ufrivilligt – holder gang i et idylliseret skuespil med titlen ”Velfærdssamfundet” som den indiskutabelt bedste samfundsindretning i verden. Men denne stat er måske reelt en socialiststat, der alene bliver opretholdt ved, at velopdragne og alt for tillidsfulde borgere overarbejder, betaler for meget i skat og generelt finder sig i for meget.
Sanktioner over for ”dissidenter” består i kollektiv mobning, hvis nogen forsøger at kritisere velfærdsstaten, skamfølelse blandt velhavende og højtuddannede, politisk korrekthed og lignende – hvilket jo er ret uskyldigt i den historiske sammenligning. Men der kan på sigt være tale om en glidebane over i afskedigelser, berufsverbot, indskrænkning af forskningsfrihed, fratagelse af borgerrettigheder og endda fysisk vold.
Altså er der tale om klare, socialistiske karakteristika: de offentlige instansers verbalisering af et urealistisk, ensidigt positivt verbaliseret samfundsbillede i en innovativ, positiv ånd og sanktioneret gennem symbolsk vold, som gennem ministerier, styrelser, kommunale forvaltninger, projektansatte mv. formidles til befolkningen som sandhed. Hermed opnås forudsigelig flokadfærd. Omkostningerne er de kendte: dårligere samfundsøkonomi og -organisering, spild af tid på meningsløse skuespil (de socialistiske farcer), afskaffelse af meritokrati samt en beklemmende lugt af gold, politisk korrekthed overalt i samfundslivet”. (Berlingske, 16. okt. 2016)
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)