Klumme: Vogt dig for falskhedens politikere

Politikere er som årstiderne, de kommer og de går og kun sjældent efterlader de sig varige spor. Om foråret har nyt liv slettet alle tegn efter dem, om efteråret falmer deres tanker, og vinterens kulde slukker livet fra de frø, de har plantet. Politikere råber deres storhed ud, de tager patent på virkeligheden, de skaber deres egen virkelighed, de sælger sandheden, som var den opfundet af dem selv. Højtidelige gøglere er hvad de er, øjeblikkets herrer for hvem ånd, retfærdighed og samvittighed aldrig har været faste følgesvende.

Langsomme er alle dybe brønde, besindig er den politiker, der ikke kender sandheden, men har visdom nok til at forstå og vurdere betydningen af at samle nektar, før man kan udkrystallisere sin honning. Paradigmernes herrer, politikere der lever af at suge visdom ud af allerede tænkte tanker, politikere der forgifter folkets brønde, tag dig i agt for dem.

Lighedsforkynderne, fortalerne for de smalle skuldre, de er som præster, der leder deres flok ud i ørkenen, som var folket trækdyr, der blev ledt ud, hvor oasen var blot et fjernt fatamorgana. Opofrelsens fortalere, de selvretfærdige politikere, de næstekærliges forkyndere, dem hvis hjerte overstrømmes af selvforherligelse, dem der lider af en ulykkelig kærlighed til sig selv, de søger bekræftelse selv hos spøgelser. Tag dig i agt for dem.

Stive står politikere som vismænd, stive af aldrig at have været drevet rundt af den stærke vilje, af det åbenlyse mod, af den ånd og af det klare vand fra den kilde, hvorfra al visdom oprinder. Kortsyn, snæversyn, hvem der bare havde forsyn til som politiker at sætte sejl på et skib, der lod os alle glide hen over havet, dirrende af håb og spænding for udfaldet af rejsen og den kurs de førte os ud på. Der kunne blive uvejr, vi kunne blive udsat for farer, men, hvis vi blot vidste, at endemålet var sikker havn, så var alt andet ligegyldigt, så havde rejsen været det hele værd. Men, skibbrud er som oftest den eneste frugt, politikerne byder folket.

Politikerne summer som fluer blandt folket på torvet. Mælk og honning er hvad vi bydes hver gang en sandhedsforkyndende politiker indtager byen, en mælk og en honning, der smager bittersødt, når torvet atter er tomt. Viljen til magt driver politikerne til at sælge hver en værdi, hver en ånd der gives, blot den tjener dem, der er øjeblikkets herrer, forventningernes herrer. Tag dig i agt for politikere, der kappes om at sælge ideen om livets udødelighed, om den evige sandhed i det, de forkynder, thi de er falskhedens forkyndere, skuespillets herrer.

Forkyndere af tanker andre har tænkt, tanker uden en gang på jorden, det er sandheden for de selvretfærdige politikere, for dem der aldrig har ladet midnattens klare luft gennemstrømme sindet, dem der aldrig har set op mod stjernerne og erkendt deres lidenhed, deres ubetydelighed. Ubeslutsomme politikere, tag dig i agt for dem, thi deres vankelmod vil bringe dig i fordærv, vil lade dig blive smittet af viljen til alt og viljen til ingenting. De ofrer gerne deres ånd, hvis den blot bringer dem til en ny, hvis blot de opnår en bekræftelse i deres kald.

Offervilje, viljen til at kaste ånd, klarsyn og kraft ind i kampen, gribe tiden og gribe den på en måde, så man ser ørnen svæve over bjergenes klare luft, det er den politiker, der tør gribe fast om roret og dreje skibet mod smulte vande. Hold øjet rettet mod ham.

Hvad end din ånd er drevet af vankelmod, af selvretfærdighed eller af et forsyn, lad dig aldrig besnære af falskhedens politikere. Saml dine egne ånder, lad dem modnes, lad dem fordybe sig i dine tankers afgrund, træf dine valg i livet ud fra erfaringens kilde. Ser du afgrunden med politikerne ved roret, så hav modet til at ændre kursen. Så er du selv en bærer af visdom, så vandrer du ad stier, som andre tør følge, så er du selv en af forsynets herrer, en af fremtidens ledere.