World Cup vs. World COP

To historiske begivenheder skal afvikles i denne måned. Begge finder sted i diktaturstater i Mellemøsten, henholdsvis Qatar og Ægypten. Begge indebærer betydelig prestige for værtslandene og begge medfører en voldsomt forhøjet medieopmærksomhed med tusinder af berømtheder og politikere, som fører sig frem foran alverdens TV-kameraer.

Det er selvfølgelig Verdensmesterskaberne i fodbold, også kaldet World Cup, som afholdes i Qatar med dansk deltagelse samt bidrag fra fodboldholdet fra Iran, et land som p.t. er i gang med at slå brutalt ned på et oprør med Irans kvinder i spidsen mod præsteskabsdiktaturet; og den årlige klimafest COP27, UN Climate Change Conference, hvor stats- og regeringschefer fra omkring 200 lande for 27ende gang afgiver løfter om reduktion i deres CO2 udslip, som de ifølge de rapporter, som FN selv har offentliggjort før konferencen, hverken har overholdt eller vil kunne overholde.

Hykleriet er til at få øje på, men mediedækningen af de to begivenheder er vidt forskellig. Qatar hænges ud som menneskerettigheds-slyngel, p.g.a af dets umenneskelige behandling af de fremmedarbejdere, som har bygget fodboldarenaerne, mens Ægypten, som ikke blot er et diktatur, men et militærdiktatur, der ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch ikke blot likviderer dissidenter inklusive børn, men også forfølger og intimiderer lokale klimaaktivister, går helt fri.

Sportsjournalisterne godt hjulpet af trans-lobbyen får tårer i deres øl ved tanken om slyngelstaten Qatar, som ikke engang anerkender homoseksuelt ægteskab, en institution som Vesten selv indtil for ganske nylig heller ikke ville anerkende, og fodboldlandsholdets sponsor, Hummel, der dækker sit logo til i sym- og empati med Qatars fremmedarbejdere: fy! Det er da en gestus, der virkelig vil noget. På med regnbuearmbindet, Simon Kjær og Co!

Den nyvalgte premierminister i England, Rishi Sunak, som ellers oprindeligt havde sagt fra på grund af presserende business på hjemmefronten, såsom en økonomi i frit fald, blev af folkestemningen presset til at vende om på en tallerken, fordi klimakampen var ”en eksistentiel udfordring for verdens fremtid”.

Verden vil bedrages og ingen er bedre til at bedrage os end klimaaktivisterne, hvis hysteri holder børn og barnlige sjæle vågne om natten, mens de selv flyver på 1. klasse til Cairo. 

Bare et enkelt eksempel på panikmageriet: det britiske fagtidsskrift, The Lancet, som førhen var respekteret, men i dag er en åbenlys advokat af venstrefløjens klimahysteri, offentliggjorde op til COP27 en rapport, som hævdede, at ”stigende temperaturer” i de sidste 20 år havde medført en stigning i det årlige antal af dødsfald for ældre mennesker som følge af varmen på ikke mindre end 68%.

Dette tal har gået Verden rundt og er blevet citeret af medier fra BBC til Washington Post og TV2.

FNs Generalsekretær, den portugisiske socialist Antonio Guterres, tweeted: The climate crisis is killing us”.

Men rapporten begår en elementær statistisk brøler. Det er nemlig rigtigt, at antallet af dødsfald blandt mennesker over 65 er steget, men hovedårsagen er, at antallet af mennesker over 65 på kloden er steget lige så meget – fordi vi lever længere.

Som vores egen Bjørn Lomborg har påpeget, er stigningen, når man korrigerer for det øgede antal af 65-årige, ubetydelig.

Dette er ikke en tilfældig fejl, siger Lomborg, fordi han allerede tidligere skriftligt havde påpeget denne fejl over for The Lancet.

Det er kort sagt misinformation, eller som Trump ville sige det: fake news.

Den burde journalisterne på TV2 og DR nok have fanget, men de havde nok en øv-dag dengang statistik for første-års elever på Journalisthøjskolen stod på programmet. Og hellere rebet end at ringe til en af verdens førende danske klimaeksperter, Bjørn Lomborg, og give hans meninger sendetid.

The Lancet undlader også at påpege den elementære omstændighed, at langt flere mennesker årligt dør af kulde-relaterede årsager end af varme. I USA og Canada f.eks. i perioden 2000-2019 døde 20.000 af varme – men 170.000 af kulde relaterede årsager.

Eftersom kloden jo bevisligt bliver varmere, skønner Lomborg, at omkring en halv million færre mennesker på verdensplan vil dø af kulde.

Forskellen i mediedækningen af World Cup og COP27 illustrerer ikke blot for Gud ved hvilken gang journalisternes hykleri, politiske forudindtagethed og inkompetence, men vores egen, læsernes, TV-seernes, kort sagt vælgernes naivitet i forhold til vores egne politiske lederes projekt.

Det er os, der stemte på dem og bliver ved med at stemme på dem. Som vi så det den 1. november.