Konservative borgmestre omfavner islam

Flere fremtrædende konservative borgmestre vender sig nu mod et omdiskuteret forslag om et tørklædeforbud i folkeskolen, skriver Berlingske.

’Jeg synes ikke, man skal pådutte folk at have noget bestemt på eller forbyde folk at have noget bestemt på. Det er et skråplan’, siger Michael Ziegler, der er borgmester i Høje-Taastrup Kommune og næstformand for Det Konservative Folkeparti.

Den konservative Gentofte-borgmester Michael Fenger forstår sagtens problemstillingen med at bekæmpe social kontrol. ’Men jeg er ikke tilhænger af anbefalingen af et forbud. Man skal være meget forsigtig med hele tiden at fortælle alle, hvordan man skal leve livet, og jeg tror, det her er et af de tilfælde, hvor man ikke skal lave en begrænsning gennem et decideret forbud’, siger han.

I Helsingør Kommune ser K-borgmester Benedikte Kiær ligeledes med bekymring på konsekvenserne af et muligt forbud mod tørklæder. ’Jeg bor i en kommune med flere muslimske friskoler, og jeg er bange for, at vi med et forbud vil få endnu flere kunder i de muslimske friskoler, fordi de familier, som ikke vil acceptere et tørklædeforbud, vil trække deres børn ud af folkeskolen og flytte dem over i en muslimsk friskole. Og så har vi slet ingen føling med problemet’, siger hun”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)