Korruption i kulturministeriet

Danmark har i forvejen en tech-ambassadør i Silicon Valley, men det var ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen meget vigtigt, at det var hende, der overleverede et brev til repræsentanter fra Facebook, Instagram og YouTube – og derfor måtte hun flyve til Californien på business class for at overbringe en officiel anmodning fra den danske regering om større åbenhed, skriver Berlingske.

”EkstraBladet beskrev som de første turen, der fandt sted i marts måned, efter avisen havde fundet ud af, at ministeren mellem to officielle besøg – først i Silicon Valley og efterfølgende til Oscar-uddeling – havde været på roadtrip med sin særlige rådgiver.

Bilag viste, at ministeriet havde betalt for ’benzin, overnatning på luksushotel, parkering og restaurantregninger’, og mens ministeren selvfølgelig skulle have et sted at sove mellem de officielle arrangementer, så er det ikke givet, at skatteborgerne skulle betale for det andet. I hvert fald er det sådan, at udgifter af privat karakter skal betales af egen lomme.

Men nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Facebook, Instagram og YouTube allerede havde modtaget brevet med anmodningen, inden ministeren kom. Det var nemlig blevet sendt via mail ’for at få mest muligt ud af mødet’, lyder det i et svar fra Kulturministeriet”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)