Kvindelig terrorist er død – Dansk Palæstinensisk Venskabsforening beskyldes for at hylde terroristen i facebook-opslag

Den arabiske terrorist, Thereza Halse, døde for få dage siden. Hun deltog bl.a. i en blodig flykapring i 1971 mod et belgisk fly med kurs mod Tel Aviv.

Hendes død omtales bl.a. i et opslag på Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings facebook-side. En side, som – ikke overraskende – er spækket med hadefulde opslag mod Israel og jøder.

Omtalen af den kvindelige terrorists død, sker på en sådan måde, at flere facebook-brugere undrer sig over, at Dansk Palæstinensisk Venskabsforening hylder en terrorist. Andre udtrykker ærgrelse over, at den Benjamin Netanyahu (den nuværende israelske statsminister), der blev såret under den befrielsesaktion, som reddede flypassagererne, “kun” blev såret i skulderen.

Står Hitler-hylder bag opslag?

I opslaget finder man en række sproglige og faktuelle fejl. Der står bl.a., at et flyet er blevet “kidnappet”. Flyet blev kapret, som led i et terrorangreb mod den jødiske stat. Opslaget omtaler Tel Aviv, som den israelske hovedstad, selvom Jerusalem er hovedstad i den jødiske stat. Jerusalem har aldrig været hovedstad for nogen anden stat, og er iøvrigt ikke nævnt i koranen med et eneste ord.

Desuden hævdes der i opslaget, at terroristen, Thereza Halse, “…døde langt væk fra sit elskede Palæstina som hun aldrig har fået lov til at besøge.” En absurd påstand, idet Halse endte sine dage i Jordan, som – før det hed Jordan – hed Palæstina. Langt den største del af Palæstina blev således til en arabisk stat, som den dag i dag er fyldt med palæstinensere (men renset for jøder), mens de tilbageværende få procent blev til den jødiske stat Israel, hvor 20% af befolkningen er arabere, som nyder flere rettigheder end i noget arabisk land bl.a. fordi, Israel er mellemøstens eneste demokrati.

LÆS OGSÅ:  Den lettiske præsidents sikkerhedsrådgiver vurderer trusler på topmøde i Haderslev

Palæstina eksisterer altså ikke i dag, fordi langt det meste af området blev omdøbt til Jordan.

Derudiver påstås det i opslaget, at Netanyahu blev skudt af Thereza Halse. Sandheden er, at Netanyahu blev ramt ved en fejl af en kugle fra en anden soldat.

Det fremgår ikke direkte, hvem der slår opslagene op på siden. Men en række af de hadefulde opslag på facebook-siden er identisk med opslag, som formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, Fathi El Abed, slår op på sin personlige side. Derudover er opslagene på foreningens side skrevet på et meget dårligt dansk og har generelt samme sproglige fejl, som går igen hos Fathi El Abed.

Fathi El Abed har flere gange bragt sig selv i offentlighedens søgelys. Det skete bl.a da  El Abed, som i øvrigt er forhenværende kandidat til EU-parlamentet for SF, skrev;”Gi’ den hele armen!”, som kommentar til en debattør, der havde skrevet, at det var ærgerligt, at Adolf Hitler ikke fik dræbt alle jøder, inden han selv begik selvmord.

En kommentar, som ifølge Jyllands-Posten af flere blev tolket som en hyldest til Hitler.

El Abed påstod efterfølgende, at han slet ikke havde læst den kommentar, han trykkede like til.

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)