Lang uddannelse er ikke en garanti for et godt arbejdsliv

Særligt de deltidsansatte rammes i højere grad end andre vidensarbejdere af stress og bekymring, viser ny undersøgelse fra Teknologisk Institut.

Andelen af atypisk beskæftigede vidensarbejdere har været konstant i årene fra 2006-2017 i Danmark. Men gruppen består af tre forskellige undergrupper, hvis sammensætning og vilkår afviger markant fra hinanden. Det viser en ny analyse fra Teknologisk Institut, som undersøger, om der er hold i den udbredte bekymring for, at danske vidensarbejderes ansættelsesvilkår og jobkvalitet skulle være blevet forringet de seneste år.

Undersøgelsen belyser tre former for atypisk beskæftigelse, nemlig 1) deltidsansættelse, 2) midlertidig ansættelse og 3) soloselvstændighed. Det viser sig, at andelen af vidensarbejdere i disse former for beskæftigelse har været næsten konstant i det undersøgte årti, og at de atypisk beskæftigede udgør en stabil sjettedel af samtlige vidensarbejdere, hvilket svarer til cirka 90.000 personer i 2017.

Som noget nyt dokumenterer analysen, at de tre undersøgte grupper – deltidsansatte, midlertidigt ansatte og soloselvstændige – har signifikant forskellige profiler i forhold til køn, alder, fag og motivation (se faktaboks). De deltidsansatte er primært kvinder på 45+, som arbejder med sundhed, undervisning eller pædagogisk arbejde. De midlertidigt ansatte er primært unge kvinder inden for samme områder. De soloselvstændige er primært mænd på 45+, der er beskæftiget inden for konsulentfag som jura, samfundsvidenskab, kultur, ingeniørvidenskab og økonomi.

LÆS OGSÅ:  Her er nogle virkelig gode grunde til at lave friviligt arbejde i din fritid

Overordnet set er der ikke fundet belæg for, at atypiske beskæftigelsesvilkår i sig selv skulle føre til dårligere ansættelses- og arbejdsvilkår, tab af sociale rettigheder eller risiko for marginalisering. Alligevel er der grund til at holde et vågent øje med udviklingen, eftersom omkring halvdelen af de midlertidigt ansatte i 2017 ville vælge et fast arbejde, hvis de kunne, og en femtedel af de deltidsansatte ville vælge fuldtidsansættelse, hvis muligt.

Deltidsansatte og midlertidigt ansatte rammes hårdest
Særligt de deltidsansatte rammes i højere grad end andre vidensarbejdere af stress og bekymring. Det gælder især dem, der ufrivilligt er på deltid, og som er urolige for at blive arbejdsløse.

– De deltidsansatte oplever dermed den største risiko for marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet og de rettigheder og økonomiske vilkår, som er knyttet til at være i stabil beskæftigelse, udtaler Tine Andersen, seniorspecialist på Teknologisk Institut.

– De deltidsansatte er i højere grad end de fuldtidsansatte bekymrede for at blive arbejdsløse og oplever oftere, at der er modsatrettede krav til deres arbejde, at de får uventede opgaver, eller at de aldrig eller sjældent har tid nok til at nå deres arbejdsopgaver, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ:  Kloge Hænder - Virksomheder inspirerer skoleelever til en faglært fremtid

Adspurgt angiver omkring hver femte deltidsansat vidensarbejder at have følt sig ”meget stresset” inden for de seneste to uger – det samme gør sig kun gældende for hver sjette fuldtidsansat vidensarbejder. Signifikant for undersøgelsen er, at de usikkerhedsramte deltidsansatte hovedsageligt udgøres af kvinder.

Analysen offentliggøres 18. september
Analysen offentliggøres til et gå-hjem-møde den 18. september, hvor alle arbejdsmarkedsinteresserende er inviteret til en faglig drøftelse af konklusionerne.

Analysen fra Teknologisk Institut er udarbejdet som led i forskningsprojektet Socialt Innovativt Vidensarbejde (SIV), ledet af RUC og udført i et samarbejde mellem RUC, Actee, Prosa, Kooperationen, Reload og Teknologisk Institut SIV har til formål at undersøge nye tendenser og udviklinger på arbejdsmarkedet for vidensarbejdere og eksperimentere med nye organiseringsformer. Projektet er finansieret af Innovationsfondens Grand Solutions-program og løber frem til 1. oktober 2021.

Fakta om atypisk beskæftigede vidensarbejdere:
I 2017 arbejdede næsten en fjerdedel af de beskæftigede i Danmark med vidensarbejde, defineret som arbejde, der kræver mindst en bacheloruddannelse, og hvor man arbejder med abstrakt viden og en høj grad af autonomi. Heraf var en sjettedel – svarende til ca. 90.000 i 2017 – atypisk beskæftiget. Der er tre grupper af atypisk beskæftigede vidensarbejdere: midlertidigt ansatte, deltidsansatte og soloselvstændige. Der er en lille gruppe som både er midlertidigt og deltidsansatte, og derfor summerer tallene nedenfor ikke til 90.000.

Midlertidigt ansatte er vidensarbejdere med en tidsbestemt kontrakt. Denne gruppe udgør cirka halvdelen – 50.000 – af de atypisk beskæftigede vidensarbejdere. Det er hovedsageligt unge kvinder, der arbejder inden for sundhed, undervisning og pædagogisk arbejde. I 2017 begrundede cirka 25.0000 af de midlertidigt ansatte deres ansættelse i, at de ikke kunne finde et fast arbejde, og der ses en udvikling i retning af, at de midlertidige kontrakter bliver længere og længere.

Deltidsansatte 
er vidensarbejdere, der arbejder under 25 timer i ugen. Cirka en fjerdedel – 24.000 – af de atypisk beskæftigede vidensarbejdere er deltidsansatte. Det er primært kvinder over 45 år, der arbejder inden for sundhed, undervisning og pædagogisk arbejde. Cirka hver femte deltidsansatte begrunder ansættelsen i, at vedkommende ikke har kunnet finde et fuldtidsarbejde.

Soloselvstændige 
er selvstændige vidensarbejdere uden ansatte. De soloselvstændige udgør cirka en fjerdedel – 21.000 – af de atypisk beskæftigede vidensarbejdere. De er især mænd over 45 år, der er beskæftiget inden for konsulentfag som jura, samfundsvidenskab, kultur, ingeniørvidenskab og økonomi.

Kommentarer