Lastbilkontrol resulterede i, at fire lastbiler indkaldes til syn og en chauffør er sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand

Mandag d. 16. august 2021 foretog betjente fra Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands politi, i samarbejde med Færdselsstyrelsen, kontrol af lastbiler fra morgenstunden på Ellebjergvej i Valby.

Ved kontrollen blev i alt 37 lastbiler kontrolleret, hvilket resulterede i 5 sager, bl.a. en forkert surring af en gravemaskine på en sættevogn. 4 af lastbilerne blev indkaldt til syn pga. fejl og mangler.

Under kontrol af køre-/hviletiden hos en 33-årig dansk chauffør fra en storkøbenhavnsk transportvirksomhed, fik betjentene mistanke om, at chaufføren var påvirket af narkotika.
Betjentene foretog derfor en narkometertest, som gav udslag for kokain. Lastbilchaufføren derfor blev anholdt i forbindelse med, at der blev udtaget en blodprøve.

Når resultatet af blodprøven foreligger, får politiet svar på, om chaufføren skal frakendes sit kørekort.