LØGN OG KAMALA

Kamala Harris, Joe Biden og Demokraterne: Løgn og løgn og mere løgn!

Indtil præsidentdebatten den 27. juni mellem Trump og Biden promoverede Demokraterne og deres propagandamaskine (medierne) kæmpeløgnen om, at Biden var skarp, i topform og havde fingeren på ”pulsen”. Omvendt udråbte medierne med henvisning til meningsmålinger Kamala Harris til at være den mest upopulære vicepræsident nogensinde og sagde om hende, at hun var inkompetent og burde gå af. Det hed f.eks. i Washington Post (d. 24/3-2024): ”For landets skyld bør vicepræsident Kamala Harris trække sig” (”For the countrys sake, Vice President Kamala Harris should step aside”). 

Efter ovennævnte debat, hvor Joe Biden faldt helt igennem, så det imidlertid anderledes ud. Den Demokratiske ledelse/elite – Barack Obama, Chuck Schumer, Nancy Pelosi og Hakeem Jeffries – og medierne indså nu, at skønt vælgerne var så snotdumme, at man, Bidens åbenlyse kognitive og fysiske forfald til trods, siden 2020 havde kunnet bilde dem ind, at Biden var en mand i topform, et analytisk geni og skarp som en barberkniv, så gik den ikke længere. 

Der vendes op og ned på virkeligheden

Man havde selvfølgelig håbet på, at Biden kunne klare den valget over, idet det trods alt er ikke så lidt af en opgave – selv for en veludviklet og velsmurt løgne- og bedragerimaskine som den Demokratiske – kun ca. 100 dage før præsidentvalget at skulle til at køre en anden kandidat i stilling.  

Men plan B var klar og den blev nu rullet ud uden smålig skelen til partidemokratiet, dvs. de 14 millioner Demokrater, der havde stemt på Biden. Den senile gamling blev tvunget til at trække sig, hvorpå eliten udpegede den halvdumme, talentløse og inkompetente Kamala Harris i hans sted. 

For at få det abrupte og eklatante person skifte til at glide ned hos partimedlemmer og vælgere, var det dog nødvendigt at vende op og ned på virkeligheden. Hverken mere eller mindre. Medierne satte derfor i gang med 24/7 at tæppebombe den amerikanske befolkning. Biden fremstilledes nu som det, han var/er, nemlig langt over-the-hill og uden evne til at klare 4 år mere som præsident. Hvad Kamala Harris angik søsattes en ny kæmpeløgn, som overtog den ledige plads efter den tidligere kæmpeløgn om Biden. Herefter blev hendes mageløse upopularitet og inkompetence fjernet fra virkeligheden og medierne fremstiller hende nu som ikke mindre end en fantastisk præsidentkandidat, som alle kan lide, og med en energi og karisma, der tangerer Obamas, hvis ikke ligefrem overgår hans. 

Endnu en kæmpeløgn

En blandt de store katastrofer Biden-Harris-regeringen har nedkastet over den amerikanske befolkning, er den målrettede nedbrydning af kontrollen ved grænsen til Mexico. Biden udpegede i 2021 (24. marts) Harris til at lede og sikre grænsekontrollen med ordene: ”Hun er den bedst kvalificerede person til at lede migrationsindsatsen ved vores sydlige grænse (Mexico)”. Medierne døbte hende herefter: ”Border Czar” (Grænse Zar). 

Kamala Harris sørgede straks for at standse al videre opførelse af den grænsemur, Trump ellers var nået så langt med. Bl.a. derfor, men også som følge af andre ”initiativer” eller mangel på samme, eksploderede den illegale indvandring til USA. Således er efter tre et halvt år med Harris i spidsen mere end – ifølge en forsigtig vurdering – 10 millioner illegalt kommet over grænsen. Der er dog mange, som mener at tallet snarere ligger et sted mellem 15-20 millioner. Trump mener over 20 millioner. Faktum er, at et antal svarende til mellem 2 og 3 gange Danmarks befolkning (!!) er væltet ind over grænsen til USA. 

I kølvandet på den illegale indvandring er amerikanerne blevet hårdt ramt af en stadigt voksende bølge af mord, vold, voldtægter, pædofili, narko- og bandekriminalitet. Ikke noget under, at grænseproblematikken – næst efter økonomien – er det vigtigste tema for amerikanerne op til præsidentvalget.

Kamala Harris har som ansvarlig for grænsenedturen samt volds- og kriminalitetsbølgen et uløseligt politisk og personligt legitimationsproblem – eller rettere det ville hun have i en verden, der bekender sig til fornuft og sandhed, men i Demokraternes og mediernes verden er det løgn og manipulation/hjernevask, som styrer, og her spilder man ikke tid på at forsøge at løse det uløselige, nej, man fjerner det simpelt hen bare. Ikke så mange dikkedarer der!

En ny kæmpeløgn er således rullet ud og køres for fulde omdrejninger. Det hedder nu, at Harris aldrig har været ”Border-Czar”!! Det er bare noget den løgnagtige Trump og hans slæng af racistiske og kvindehadende republikanerne har fundet på for at skade hende!  Fakta som at Biden i 2021 udnævnte Harris til at lede grænseindsatsen og at medierne selv gav hende den uofficielle titel af ”Border Czar” har ikke nogen gang på jord, men udgrænses fra virkeligheden. 

Selv rejser Kamala Harris land og rige rundt og bedyrer for alt og alle, at hun som præsident vil sikre grænsen! Hvis ikke det lige var fordi, at hendes forvrøvlede løgnagtighed og absurditeter var dødsens alvor for USA, ville man nemt kunne tro, at hun var en omrejsende nar i spøg og skæmt. Noget følgende udtalelse fra hende illustrerer aldeles glimrende: ”Donald Trump er ligeglad med grænsesikkerheden, han er kun interesseret i sig selv, men jeg lover, at jeg som præsident vil bringe grænsesikkerheden tilbage”.  

Udtalelsen er absurd af tre grunde: 1) Det er hende selv, der sammen med Biden er hovedansvarlig for at have nedbrudt grænsesikkerheden – altså Kamala mod Kamala!  2) Det er indtil januar 2025 fortsat hende og Biden-regeringen, der har grænseansvaret. Hvorfor så vente til hun bliver præsident med at gøre, hvad hun som vicepræsident kan gøre allerede nu?? Og endelig 3) er det absurd, at hun siger, at hun vil bringe grænsesikkerheden tilbage, for sidst grænsen var sikret, var under Trump! Dvs. at tilbage til grænsesikkerheden er lig med tilbage til Trump – hendes konkurrent til præsidentposten! 

Man skal enten være ret dum eller hade Trump mere end man elsker en verden af mening og sandhed for at hoppe med på Kamala Harris’ frontalangreb på den alment mentale sundhedstilstand.

Konventets hovedfokus var defamering af Trump, ikke politik!

Ret dum eller Trumhader (Trump Derangement Syndrome (TDS)) eller begge dele er karakteristikker, der utvivlsomt matchede langt de fleste deltagere ved det Demokratiske konvent, hvis ikke alle. 

Samtlige konventets talere havde Donald Trump som det helt centrale emne. Igen og igen blev han på groveste løgnagtige vis identificeret med Hitler og dæmoniseret som en trussel mod demokratiet og mod alt, hvad der er godt. Herunder blev han karaktermyrdet med defamerende gloser af værste skuffe fra klovn til diktator og alt indimellem. På dette de godes, de respektfuldes, de menneskeliges, de kærliges, de empatiskes, de følsommes, de moralsk korrektes og de sandhedssøgendes konvent var luften så tyk af løgn, had, kynisme og hykleri, at hvis en normal person havde været så uheldig at forvilde sig ind, ville denne i værste fald straks kvæles, i bedste fald brække sig i lårtykke stråler. 

Karakteriserende Bidens tale skrev Newsweek (20. aug.): “Biden tog scenen og løj, og løj, og løj”. Den senile, men efterhånden også halvgale Biden, lukkede bl.a. følgende forvrøvlede galimatias om Trump ud i Demokraternes kvalmende æter: ”Ku Klux Klan så Trump som en allieret og blev så opmuntret af ham, at de under ham ikke en gang fandt anledning til at have hætter på”. Og Kamala Harris’ tale blev kaldt for en ”mosaik af løgne” af den australske TV-vært, James Morrow, Sky News Australia, som sluttede sit indlæg med at sige: ”When Harris lies, democracy dies”.

Det politiske indhold var totalt underrepræsenteret og hvor det forekom, var det i form af substansløse paroler som ”Vi tilbyder en ny vej fremad”, ”Lad os skabe en rig fremtid”, ”Vi kæmper for det amerikanske folk”, ”Vi kæmper for middelklassen”, ”Vi vil beskatte milliardærerne”, ”Vi vil gøre noget ved bankerne” osv., osv. i samme rille. 

Helt konkret kunne man aflæse det Demokratiske konvents fokus på Trump og det manglende fokus på det politiske ved at tælle ord. På konventets første dag blev Trump således nævnt 147 gange, mens f.eks. et væsentligt politisk emne som ”inflation” kun blev nævnt 3 gange. New York Times opgjorde efter konventets afslutning en ordoptælling, der viste, at Trump under hele konventet blev nævnt 635 gange, mens intet politisk emne blev nævnt over 40 gange. 

Kan Kamala Harris vinde valget?

Hvor grotesk manglen på politisk substans end må synes at være på et politisk konvent, så var manglen på den anden side ikke overraskende. Kamala Harris har nemlig ingen politik! Eller rettere det har hun, men ikke en politik, der kan tiltrække vælgerne. Tværtimod. Hendes politik er nemlig den, hun og Biden de sidste snart fire år har ført og fortsat fører. En politik med hvilken de to tåber er lykkedes i at styrte mange almindelige amerikaners økonomi i grus, ligesom de samfundsmæssigt, sikkerhedsmæssigt, politisk, økonomisk og militært har bragt USA tæt på afgrundens rand. Altså ikke just det man forstår ved en vinder politik. 

Som noget temmelig bizart kan det i øvrigt tilføjes, at man heller ikke finder noget substantielt politisk budskab eller program på Harris’ hjemmeside. Denne er i det væsentlige et fastelavnsris af ting og sager (kopper, t-shirts, kasketter, kuglepenne og en masse andet habengut), man kan bestille og købe. Ligeledes omfatter hjemmesiden opfordringer til at støtte og donere til hendes kampagne, og hvordan man gør det. 

Alene vurderet på det politiske har Kamala Harris ikke en jordisk chance for at vinde valget. Det store spørgsmål er på den anden side, om de amerikanske vælgere efter at have set deres eksistensgrundlag og livskvalitet undergravet af Biden-Harris regeringen stadig er dumme nok til at hoppe på de temmelig åbenlyse løgne, de fodres med. En anden X-faktor angår, hvad de skruppelløse, rå og kyniske amerikanske eliter er parate til at gøre for at holde Trump fra magten. De har igennem otte år forsøgt alt for at stoppe ham, bl.a. gennemført verdenshistoriens største valgbedrageri i 2020 og i juni forsøgte de at få ham myrdet. At mordplanen en gang er mislykket, betyder ikke, at det også vil mislykkes en anden gang – hvis der kommer en anden gang?