Løkke har formøblet 1,5 mia. kr.

Venstre har iværksat flere udflytningsplaner, de største i 2015 og 2018. Samlet blev 7.886 job flyttet væk fra København i to runder af projektet “bedre balance”, som Lars Løkke Rasmussen som statsminister stod bag. Udflytningerne blev siden kritiseret for at være dyre og ikke bidrage reelt til bedre balance. Målt i direkte omkostninger har udflytningerne til provinsen kostet knap 1,5 mia. kr., skriver Børsen.

”Udflytningerne har betydet et videnstab. Ca. 60,2 pct. af medarbejderne har f.eks. valgt ikke at følge med i udflytningen af Det Økonomiske Råds Sekretariat (DØRS) til Horsens. Man kan ikke anfægte de nye medarbejderes faglighed, men der er to problemer, der sammenlagt har svækket Det Økonomiske Råd for bestandigt. Dels at der nu arbejdes fra to lokationer, og samtidig at det er blevet væsentligt sværere at rekruttere økonomer med erfaring fra centraladministrationen i København.

Det var Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), der som økonomi- og indenrigsminister trodsede massiv kritik og flyttede de økonomiske vismænds sekretariat. Han har siden erkendt, at det var en klar fejl. ’Det er i dag hævet over enhver tvivl, at det var en dårlig idé at udflytte De Økonomiske Råds sekretariat,” sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille i et interview med Politiken i 2019’.”

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)