Måling sender Sverigedemokraterna til tops

Den svenske avis Aftonbladet har fredag præsenteret en historisk meningsmåling, skriver Berlingske.

Instituttet Demoskop har for første gang målt Sverigedemokraterna som det mest populære parti. Det indvandringskritiske parti står til næsten hver fjerde stemme, hvis der var valg Sverige i dag.

Samtidig giver målingen Socialdemokraterna det ringeste resultat i målingernes historie.

Sverigedemokraterna bliver målt til 24 pct. i den seneste måling. Det er kulminationen på et efterår, hvor partiet gradvist er vokset i popularitet, viser en vægtet meningsmåling, som bygger på data fra alle svenske meningsmålinger.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)