Massive prisforskelle på lejeboliger i Danmark – se de store udsving her

huse boliger

Ny undersøgelse viser, at der er dobbelt så mange almennyttige lejeboliger i Århus end i København. Det lave antal og efterspørgslen efter lejeboliger fra studerende giver private udlejere frit spil i forhold til prissætning. Kommunalvalget d. 21. november giver anledning til forandring.

De nyeste tal fra Landsbyggefonden viser, at der blot er 3.343 almennyttige ungdomsboliger i København, mens der er 6.827 i Århus og 6.067 i Aalborg. Hvert år op til studiestart opleves en overophedet efterspørgsel efter steder at bo i særligt København, hvilket får prisen på de private lejemål til at stige for hvert år. Det giver de private udlejere mulighed for selv at fastsætte prisen og evt. yderligere krav til lejeren.

Prisforskellen mellem en almennyttig og privat lejebolig på 39 m² varierer meget fra by til by (venligst se ovenstående graf). Mens kvadratmeterprisen i København på almennyttige lejemål er 74,58 kr., er den næsten dobbelt så høj på de private lejemål med en kvadratmeterpris på 136 kr.

LÆS OGSÅ:  Gratis workouts frem mod CPH Half

Baseret på et lejemål på 39 m² koster det dermed 5.304 kr. om måneden at bo til leje privat, hvorimod du kan nøjes med at betale 2.908,62 kr. i en almennyttig bolig.

 

De studerende kræver en løsning

Grundet en stadig større efterspørgsel efter boligmuligheder i København leder tusindvis af unge op til studiestart efter et sted at bo. Hvis denne boligproblematik skal løses, kræver det løsning fra politisk side, eftersom den øgede efterspørgsel blot får priserne til at stige år efter år.

Den øgede prisforskel kan umuliggøre et studie i København for visse ubemidlede unge, som derfor må søge til andre uddannelsesbyer. For at fastholde København som Danmarks førende uddannelsesby, synes det derfor nødvendigt at finde en løsning, som både tager hensyn til de studerende og de private udlejere.

LÆS OGSÅ:  71-årig kvinde hjalp to udlændinge på hospitalet – undervejs stjal de hendes taske

Kommunalvalg giver anledning til handling

Det forestående kommunalvalg d. 21. november giver Københavns vælgere mulighed for at adressere problematikken, således der findes en holdbar løsning.

Findes der ikke en løsning kan scenariet være, at et studie i København bliver forbeholdt de velstående og de studerende som har et netværk at trække på i boligjagten, mens de ubemidlede studerende uden netværk må søge andre steder hen.

Klik for stort billede

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb