Mette forsøger at bestikke de offentligt ansatte

Mette Frederiksen forsøger nu at købe de offentlige ansattes stemmer med forventningen om højere løn. Det kan vel kun betegnes som et pinligt, desperat valgstunt, men bliver hun valgt på det, så kan det blive til et frontalangreb på den danske model, skriver Lars Boje Mathiesen (NB) i Jyllands-Posten.

”Da regeringen greb ind i sygeplejerskekonflikten, blev der samtidig indgået en aftale med flere partier om, at der skulle nedsættes en lønstrukturkomité, som skulle kigge grundlæggende på lønstrukturen i det offentlige. Det var ikke alene fornuftigt, men også nødvendigt at have det empiriske datagrundlag på plads, inden man potentielt begav sig ud i at lave strukturelle ændringer.

Men dårlige meningsmålinger betyder åbenbart mere end et sagligt grundlag. Statsministeren er udmærket klar over, hvad hun gør. Hun sætter sig selv foran den danske model, og hun er villig til at risikere en historisk stabil løndannelse i Danmark for at beholde magten”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)