Millionregn til dansker i Lotto: vinder 20 millioner kroner

En lang luksusferie med hele familien, et nyt hus eller pension resten af livet? Mulighederne er mange for en nyudklækket millionær fra Brøndby Kommune. Vinderen, der havde fået præcis syv rigtige, kan altså se frem til at få sat 20.000.000 skattefri kroner ind på kontoen.

Danske Spils direktør for Danske Spil Lotteri, Pernille Mehl, er også begejstret.

”Det er fantastisk, at vi står med en vinder af den flotte præmie. Jeg er glad på vinderens vegne og ønsker stort tillykke”, siger Pernille Mehl.

Vinderen, der bor i Brøndby, er den første i sin kommune til at vinde en milliongevinst i Lotto i år. Siden Lotto blev lanceret, er i alt 29 spillere fra Brøndby Kommune blevet millionærer, og aftenens vinder bliver derfor nummer 30 i rækken.

Danske Spil tilbyder millionærrådgivning til den heldige vinder, og ser frem til at høre fra vedkommende.

Udover den heldige milliongevinst til brøndbygenseren er også to andre danskere blevet millionærer lørdag aften. Det er de blevet på Danske Spils Millionærgaranti, hvor der trækkes lod om 2×1 million på alle spillede rækker. Den ene vinder på Millionærgarantien har spillet med via kupon købt i Meny Måløv, imens den anden har spillet med via abonnement og bor i Greve Kommune.

LÆS OGSÅ:  Blev fyret under Corona-krise: Så vandt hun i Lotto

Vindertal:
6, 8, 20, 22, 32, 33, 36

Tillægstal:
26