Moderaterne arbejder målrettet på at importere flere udlændinge til Danmark. Partiets formand og udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der i sin tid underskrev migrantpagten i Marrakech, har ved flere lejligheder slået til lyd for, at flere afrikanske muslimer skal til Danmark for arbejde og uddanne sig. Moderaterne har også foreslået at uddanne sygeplejersker og sosu-assistenter i Filippinerne eller Indien for at hente dem til Danmark for at arbejde.
Forleden har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund meldt ud, at hun har planer om at åbne porten for mange internationale studerende. Christina Egelund har endnu svært ved at sætte et konkret tal på, hvor mange internationale studerende, hun ser i Danmark i de kommende år. Men der bliver tale om markant flere, som skal tælles i adskillige tusinder, hvis det står til hende. ”Når vi står, hvor vi gør i dag, er vi nødt til at gøre noget markant. Vi har brug for mange”, siger hun.
Christina Egelund støttes af Dansk Industri (DI), hvis analyser viser, at der blandt internationale dimittender, der har arbejde ved siden af studiet, er 43 pct. i beskæftigelse efter 12 måneder. ”Det er et plusregnskab for samfundsøkonomien”, siger politisk direktør Emil Fannikke Kiær (DI). ”Plusregnskabet” for samfundsøkonomien er dog ikke verificeret fra anden side.
Det er ikke kun skatteindtægter, de 43 pct. udlændinge i beskæftigelse skal generere; de skal også sikre eksistensberettigelsen for alle de mange uddannelser, som er flyttet ud af København til provinsen. Uden udenlandske studerende vil byer som Sønderborg, Kalundborg og Slagelse ikke have tilstrækkelig kritisk masse til at opretholde visse uddannelser.
Selv om det aldrig har været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde, bruger politikerne flere og flere penge på udenlandske studerende. Udover gratis uddannelse har udlændingene fra EU- eller EØS-lande ret til SU. I 2019 modtog studerende fra EU- og EØS-lande som Norge således ca. 528 mio. kr. i SU. Dette tal forventes at stige til 650 mio. kr. i 2023. Antallet af EU- og EØS-studerende på SU i Danmark er vokset fra 5.100 i 2014 til 7.400 i 2022.
Studerende fra tredjelande – altså lande uden for EU og EØS – betaler selv for uddannelse og ophold i Danmark, typisk 45.000-120.000 kr. pr. næse om året. Uddannelsesgebyrerne fra disse studerende giver basis for en lukrativ forretning på landets højere læreanstalter, der indkasserer rigtig mange penge. Agenter fra Kroatien, Indonesien og over 40 andre lande får mange penge af disse uddannelsesinstitutioner for at lokke udlændinge til at læse i Danmark. 14 videregående uddannelsesinstitutioner har i perioden 2018-2020 brugt cirka 23 mio. kr. på agenter i 46 lande.
De rare uddannelsesgebyrer fra internationale studerende betyder, at flere uddannelsesinstitutioner ser gennem fingre med, om de udenlandske studerende opfylder optagelseskravene og omgår dermed Danmarks udlændingepolitik. Niels Brock har f.eks. betalt mellem 8.700 og 22.000 kr. i provision til udenlandske agenter, som har fået en række nepalesiske studerende til landet. De har først læst på Niels Brock og derefter på RUC, som sagde, at de studerende fra Nepal kom med et utilstrækkeligt fagligt niveau. På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense er spanske studerende blevet optaget på uddannelsen International Sales and Marketing uden at have de engelskkundskaber, der ellers kræves for at læse på en engelsksproget uddannelse herhjemme. De havde ellers formelt set papirerne i orden.
Universitetsledelserne har mere travlt med at optimere deres økonomi end at varetage samfundets interesser ved at sikre høj uddannelseskvalitet for danske studerende. Dels driver de en benhård forretning ved at lokke pengestærke udlændinge til at læse i Danmark. Og dels spekulerer de i taxametertilskud, som bevilges på baggrund af antallet af færdiguddannede dimittender. Her er deres fokus på at få så mange halvstuderede røvere igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for underlødige præstationer.
Der foregår udbredt snyd med SU. I perioden 2014-2019 er der blevet udbetalt uberettiget SU til udlændinge for cirka 243 mio. kr. Udover gratis uddannelse og SU kan de udenlandske studerende optage SU-lån, som mange af dem ikke betaler tilbage til Danmark. Deres samlede misligholdte gæld opgøres til 352 mio. kr., som er fordelt på 5.030 udenlandske statsborgere. Gælden er oparbejdet via SU-lån eller ved, at de studerende har fået for meget udbetalt og er mødt med tilbagebetalingskrav. En række initiativer for at inddrive de mange millioner kroner, som udrejste udlændinge skylder i SU-gæld efter at have studeret i Danmark, har spillet fallit.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)