Mislykket integration er en byrde for hele Europa

Nye tal, som ifølge Berlingske er frigivet af Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung (IAB), en afdeling under Tysklands beskæftigelsesministerium, viser, at mens 57 pct. af de migranter, der ankom til Tyskland i 2015 og 2016, er i en eller anden form for beskæftigelse 5 år efter ankomst, gælder det samme blot 29 pct. af kvinderne.

Værst står det til med gruppen af syriske flygtninge, som er den suverænt største i flygtningestrømmene i 2015 og 2016. Her er det 17 pct. af de syriske kvinder og 54 pct. af de syriske mænd, der i dag er i beskæftigelse. Det placerer gruppen som den dårligste sammenlignet med øvrige nationaliteter, der ankom i de år.

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har i Kristeligt Dagblad kaldt de katastrofalt dårlige beskæftigelsestal for muslimske migranter for ”en fiasko”.

Også i Danmark er der langt mellem muslimske migranter og sammenførte i almindelige job. Langt, langt de fleste er i job med løntilskud. Antallet af migranter i ordinære job ligger langt under regeringens målsætning om, at 50 pct. efter 3 år her i landet skal være i ordinær beskæftigelse.

Stigningen i antallet af migranter i arbejde de senere år hang sammen med den økonomiske højkonjunktur. Vores læsere kan sikkert huske de integrationsbegejstrede avisoverskrifter om ikke-vestlige, som ”stormer ind på det danske arbejdsmarked”. Men nu er integrationsmiraklet slut.

Coronakrisen er ved at sparke migranternes erhvervsfrekvens årtier tilbage. Mange med indvandrerbaggrund, der måtte have fundet beskæftigelse i løbet af de senere års højkonjunktur, bliver fyret i disse uger og måneder. Indvandrere er nemlig de sidste, der bliver hyret, og de første, der bliver fyret. Og når de bliver fyret, vil de belaste statskassen.

Her i landet har man debatteret problemerne med at integrere muslimske migranter i mere end 30 år. I begyndelsen var debatten præget af fornægtelse og bagatellisering. Der var ikke noget problem, og i det omfang, der var et problem, ville det med tiden løse sig af sig selv, lød det. Både politikerne, erhvervslivets top og medierne er dog fortsat tilbøjelige til at bagatellisere problemet, tale integrationens op og udskamme dem, der peger på problemets alvor.

Det siger sig selv, at integrationen af muslimske migranter er sisyfosarbejde. Mange er analfabeter med ikke-eksisterende erhvervsfaglige kompetencer. De taler ikke sproget og kommer fra en fremmedartet kultur, der giver integrationsproblemer på arbejdsmarkedet, især for kvinderne. Opgaven vanskeliggøres af, at muslimerne isolerer sig i parallelsamfund i socialt belastede ghettoområder.

Samtidig møder velfærdsstatens integrationsindustri muslimerne med berøringsangst, lave forventninger og uvilje mod at stille krav. Udgangspunktet for de muslimske indvandrere, som i forvejen er dårligt, vanskeliggøres yderligere af den velmenende danske velfærdsstat, som umyndiggør og forkrøbler mennesker med svage forudsætninger.

Det massive spin om den succesfulde integration og integrationsindustriens talfusk betyder, at ingen kender de rigtige tal for, hvordan det går med integrationen herhjemme.

De ”urokkelige” tal på integrationsområdet, der kommer fra politikerne, embedsmændene, tænketanke og medierne, bør tages med et stort gran salt. De er manipuleret, så de passer ind i den dominerende indvandrervenlige dagsorden.

I integrationsdebatten jongleres der nemlig med forskellige tal, beregningsgrundlag, beregningsperioder og jobkategorier, hvilket er med til at forplumre billedet og forvirre de fleste danskere. Måske er det netop det, der er formålet, da tallene skal understøtte den officielle fortælling om den succesfulde integration af de muslimske migranter.

Der findes imidlertid én pålidelig indikator, nemlig Finansministeriets fremskrivning til år 2100, der viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere vil medføre en varig nettoudgift for de offentlige finanser på omkring 33 mia. kr. om året i 82 år.

Det siger sig selv, at hvis integrationen var en succes, ville succesen føre til en reduktion i statens udgift til indvandring. Men det er ikke sket – og vil formentlig aldrig ske.

André Rossmann

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)