Moderne sex i ayatollahens Iran

En læser har været så venlig at genpublicere en artikel, jeg skrev den
29. marts 2011. Den kunne måske have en vis interesse i disse
Al-Løkke-tider, hvor vi skal forbyde utilbørlig omgang med hellige ting:

Ayatollahens seksuelle vejledning

Krabasken bliver trukket frem, når det gælder om at lukke munden på
såkaldte “islam-kritikere”, dvs. folk, der sår tvivl om, at alle
religioner er lige gode og alle synspunkter ligeværdige.
Denne ideologis funktion er at overbevise befolkningen om, at den
voksende islamiske tilstedeværelse er en indiskutabel berigelse, og at
kun slyngler og racister kan hævde noget andet. Og kan man ikke
overbevise, kan man i det mindste true eller skræmme de ubekvemme til
tavshed.

Men det er ikke kun regeringen med støtte af Justitsministeriet,
Folketingets partier minus Dansk Folkeparti, universiteterne, pressen og
de professionelle menneskeretsforkæmpere, der går i brechen for den
danske statsfiktion.

Den får hjælp af et par snese islam-apologeter, der åbenbart er så
heldigt stillet, at de kan bruge al deres tid på at skælde ud på enhver,
der afviger fra linjen.
Vi møder dem dagligt som læserbrevsskribenter og på blogs og websites.
Deres foretrukne metode er at forvanske deres modstanderes ord og
beskylde dem for alskens løgn, svindel, racisme og andet ondt –
tydeligvis i den hensigt at formå anklagemyndigheden til at trække de
formastelige i retten.

Hidtil med betydeligt held.

Et af medlemmerne af denne falanks, en vis Peter Kocsis, bl.a. kendt fra
180Grader, beskyldte for nyligt psykologen Kirsten Damgaard for svindel,
efter at hun havde citeret nogle bemærkelsesværdige betragtninger, som
den hedengangne leder af Irans islamiske revolution, ayatollah Khomeini,
havde skrevet om mænds ret til seksuel omgang med piger helt ned til
ammestadiet.

Det var jo ikke så godt, for ayatollah Khomeini er den uomstridte
åndelige foregangsmand for Den Islamiske Republik Iran. Hvad værre er:
Københavns Borgerrepræsentation har netop givet tilladelse til, at
ayatollahens efterfølgere i den iranske revolutionsgarde, kan opføre en
kaserne med høje tårne i det københavnske nordvestkvarter.

Man må altså gå ud fra, at vejledningerne fra Den Islamiske Republiks
åndelige forbillede også vil blive udbredt fra revolutionsgardens danske
bastion.

Nogle af disse anvisninger står at læse i ayatollah Khomeinis rablende
værk Tahrir-ul-Vasileh (Udførlige vejledninger), bind 4, s. 15-16.

Her kan man læse om muslimske mænds ret til seksuel tilfredsstillelse
ved “begærlige berøringer” af spædbørn, og om hvad der vil ske med vokse
mænd, der gør småpigers urinvej og endetarm til ét. Der vil ikke ske dem
ret meget.

I min bog, Muhammeds piger, har jeg benyttet netop denne kilde, og har
derfor udfoldet de nødvendige bestræbelser for at sikre mig, at kilden
findes, og at den er korrekt citeret. Ikke mindst i lyset af, at
ayatollahens herboende apologet, omtalte Peter Kocsis, i Berlingske
Tidendes online udgave den 31. januar 2011 beskyldte Kirsten Damgaard
for at være fuld af løgn. Bind 4 af Tahrir-ul-Vasileh findes ganske
enkelt ikke, kunne han fortælle.

“Dette kunne den store videnskabskvinde Damgaard have forvisset sig om
ved en enkelt klik på Wikipedia, men det er åbenbart en bedre
videnskabelig praksis hos de muslimofobe at copy-paste fra løgnagtige
hadesider”, berettede hr. Kocsis.

Da jeg regner med at blive mødt med de samme beskyldninger om løgn og
bedrag, iler jeg med at bringe hosstående foto [som jeg i mellemtiden
ikke kan finde]. Det er optaget på Mehdi Mozaffaris kontor på Institut
for Statskundskab, Aarhus Universitet, hvor Mozaffari er professor i
islamiske Studier.

Billedet viser samtlige fire bind af Tahrir-ul-Vasileh. Bind 4 ses
øverst til højre. Professor Mozaffari står inde for, at citatet findes
på det anførte sted.

Tahrir-ul-Vasileh er i øvrigt ikke noget ukendt værk, selv om det eneste
kendte danske eksemplar befinder sig i Aarhus. Mozaffaris eksemplar er
28. udgave.

Lars Hedegaards bog, Muhammeds piger: Vold, mord og voldtægter i Islams
Hus, udkommer 26. april 2011, samme dag, som forfatteren skal i
landsretten anklaget for racisme.