Ny EU-fond er en livline til euroen

Med den store genopretningsfond, der er rettet imod Italien og Spanien, har EU efter mange års uenighed taget et vigtigt skridt mod en fælles finanspolitik – eller i hvert fald et fælles budget, der kan bruges til finanspolitiske stimulanser, skriver Henrik Franck, partner i Formuepleje i Børsen.

Genopretningsfonden indebærer en velstandsoverførsel fra Nordeuropa til Sydeuropa. Det kompenserer for, at de økonomiske forudsætninger for eurosamarbejdet aldrig har været opfyldt. EU-lande som Danmark og Sverige, der står uden for euroen, bidrager nu til at betale for de grundlæggende problemer i eurozonen via genopretningsfonden.

En stabil valutaunion forudsætter bl.a., at deltagerlandene har nogenlunde ensartet økonomisk udvikling, så der ikke er for store forskelle i landenes gæld, budgetunderskud, inflation, vækstrater og produktivitet. Det er ikke opfyldt i eurozonen. Lande som Italien, Grækenland og Spanien blev optaget i EU uden at opfylde kriterierne.

Genopretningsfonden er i praksis en udligningsordning, der har til formål at overføre velstand fra Nordeuropa til Sydeuropa for at forhindre sammenbrud i europæisk økonomi og social uro. Det er det historiske i aftalen om genopretningsfonden og har langt større betydning end størrelsen af Danmarks EU-bidrag og vores rabat.