Nyder islam-kritikere samme retssikkerhed som andre?

Medierne TV2, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information og Politiken er blevet meldt til politiet af Trykkefrihedsselskabet, fordi de har offentliggjort billeder af lidende/døde mennesker. Det sker som reaktion på en retssag imod indehaveren af hjemmesiden Uriasposten.net, Kim Møller, der står anklaget for at have gengivet et billede af en afdød kvinde, som en muslimsk terrorist havde forsøgt at skære halen over på. Det skriver Morten Uhrskov Jensen i Jyllands-Posten.

”Det er påfaldende, at en lang række etablerede medier kan bringe billeder af det gruopvækkende, mens Uriasposten.net ikke kan. I hvert fald ikke uden at blive sigtet efter § 264 d, stk.2, der kan give ubetinget fængsel i op til tre år.

Spørgsmålet er dette: Kan man som kritiker af masseindvandringen fra den tredje verden, ikke mindst den muslimske del af denne, være tryg ved, at man nyder samme retssikkerhed som alle andre? Trykkefrihedsselskabets anmeldelse af bemeldte medier vil være en fin prøve på styrken af det danske demokrati”.