Nyt katalog fanger tidens trend

Det velkendte brand, der typisk har været associeret med reservedele til biler, værktøj og i de senere år cykler, udvider sortimentet, og det kan ses i udvalget af produkter inden for hjem, indretning, byggeri og fritid.

De varekategorier, der fokuseres særligt på i løbet af efteråret, er Hjem og Interiør. Hjem-sektionen er fyldt med opbevaringskurve, køkkenredskaber og praktiske møbler til hjemmekontoret. Et helt nyt 100% bæredygtigt laminatgulv med det såkaldte Twin Click-system bliver også lanceret.

Fritidsudstyr er blevet et stort område for Biltema og udvides løbende. I forbindelse med det nye katalog udvides Biltemas eget brand – Yosemite – til også at omfatte træningstøj og sportsartikler. Yosemite har i mange år været det brand, Biltemas cykler har været markedsført med.

– Vores nye Yosemite-kollektion af træningstøj er tilpasset det nordiske klima, som kan ses i valget af materialer, tøjets funktionalitet og farvevalg. Kollektionen skal inspirere vores kunder til bevægelse, træning og til at komme ud i naturen, samtidig med at prisniveauet er lagt således, at alle kan være med, siger Jacob Borring Møller, landschef i Biltema Danmark.

Biltemas nye katalog indeholder mere end 1100 nyheder og sendes ud til udvalgte husstande.

LÆS OGSÅ:  Ekspert: Butiksdød holder danskere fra udenlandske webshops

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)