Ordblinde elever misser tidlig hjælp på grund af strenge dokumentationskrav

Foto: PR.

Antallet af danske børn og unge med ordblindhed vokser markant, men voldsomme dokumentationskrav til landets skoler betyder, at mange børn og unge i folkeskolen misser muligheden for tidlig hjælp, vurderer ekspert.

Foto: PR.

Ny opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 11 procent af eleverne, der forlod 9. klasse i 2021, har været præget af ordblindhed i skoletiden. Og problemet er stigende. Nota, der er et videnscenter under Kulturministeriet, og som beskæftiger sig med læsning for mennesker med læsehandicap beretter, at deres medlemstal i aldersgruppen 12 til 15 år stiger med 5.000 personer årligt.

Ifølge Carina Nord, der er ordblindespecialist og tidligere læsevejleder i Rudersdal Kommune, kan mange elever præget af ordblindhed, blive hjulpet markant mere, hvis der sættes tidligere ind med indsatsen.

– Der er i mine øjne en tilbøjelighed til, at vi er alt for optagede af, at ordblindheden skal dokumenteres med test for at være erkendt, og der ligger en alvorlig problemstilling i at vente med indgriben. Forskning viser, at det er muligt at forebygge og lette ordblindhedens negative udvikling gennem tidlige undervisningsindsatser, men jeg oplever, at mange børn ikke får den tidlige hjælp i tilstrækkelig grad, da den er vanskelig for skolernes læsevejledere at iværksætte, siger Carina Nord og fortsætter:

– På mange folkeskoler i Danmark ser man ofte tiden og barnet an, og måske kommer det lige pludselig, men det ved vi jo godt, er en helt forkert håndtering. En erfaren indskolingslærer og læsevejleder har sammen de helt tilstrækkelige kompetencer til at vurdere, hvornår et barns læseudvikling afviger. I mine øjne er det derfor slet ikke nødvendigt med de strenge dokumentationskrav, som vi desværre oplever i dag.

Carina Nord pointerer, at barnets vanskeligheder med læsning og stavning ikke bliver større eller mindre af at blive dokumenteret med den nationale ordblindetest, og hun mener, at der ligger en alvorlig problemstilling i at vente med indgriben.

LÆS OGSÅ:  Ordblindemessen åbner for en verden af ord  

Erfaring og faglige intuition tilsidesættes

Hos læsetræningsvirksomheden FrontRead, der har et tæt samarbejde med mere end 500 skoler og deres lærere over hele landet, deler man Carina Nords oplevelse af, at ordblindhed skal dokumenteres med test, før skolerne sætter ind.

– De tilbagemeldinger vi får fra lærere og læsevejledere i forhold til arbejdet med de ordblinde elever er desværre ikke specielt positive. Vi hører fra mange, at de er mere end frustrerede over, at dokumentationsiveren tilsidesætter deres erfaring og faglige intuition i høj grad. Det betyder konkret, at mange elever kommer i klemme, og i det hele taget er de nuværende regler og krav på ingen måde gavnlige for de ordblinde, fortæller Kim Høgskilde, der er direktør i FrontRead.

Nyt samarbejde skal styrke indsatsen

Mange skoler og lærere anvender IT-programmer i læsetræningen, og ifølge Kim Høgskilde er et program som FrontRead skabt til at fungere i tæt samarbejde med undervisere og ikke på bekostning af eller som erstatning for dem. For at understøtte og styrke dette aspekt har virksomheden indgået et samarbejde med Carina Nord, og det glæder ordblindespecialisten.

– Der hersker en bred opfattelse af, at IT-kompenserende redskaber til læsning og stavning er den hjælp, som et ordblindt barn skal have, men i mine øjne svigtes de ordblinde, hvis ikke vi kombinerer IT-redskaberne med systematiske og vedholdende undervisningsindsatser. Derfor er jeg rigtig glad for samarbejdet med FrontRead, da det kan være med til at styrke den landsdækkende indsats og på den måde give de ordblinde børn den hjælp, som de har brug for, siger hun.

Carina Nord fortæller afslutningsvis, at hun i sin praksis modtager mange udskolingselever, der ikke har modtaget nævneværdig undervisning gennem skoletiden og derfor udelukkende er skriftsprogsbrugere gennem deres brug af kompenserende IT.