Partiernes erhvervsklubber er ren korruption

I årevis har partierne brugt såkaldte ”erhvervsklubber” til at holde møder med virksomheder, der er villige til at betale mindst 20.000 kr. for at deltage. Partierne gør det, fordi de gerne vil have penge til valgkamp, så de kan blive genvalgt. Og virksomhederne gør det, fordi de gerne vil have indflydelse, skriver SF’eren Leif Donbæk i Berlingske.

”Der er hverken noget galt i, at virksomheder får indflydelse, eller at partier modtager støtte. Men at det hele er hemmeligt, derimod, skaber problemet. For når det ikke længere er til at gennemskue, hvorfor et givent hensyn ud af det blå kommer med i 2. behandlingen af en ny lov til trods for et elendigt afgivet høringssvar, skaber det uheldige mistanker. Beslutninger bliver til noget, man køber sig til, i stedet for noget, man argumenterer sig til.

Hvis denne praksis med ’erhvervsklubber’ foregik i lande, vi anser for værende på et lavere demokratisk udviklingstrin end os selv, er jeg ikke i tvivl om, hvad vi havde kaldt det”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)