Paven tav om Holocaust

Det har længe været et stridspunkt, hvordan pave Pius XII (1876-1958) forholdt sig til nazisternes jødepolitik. Nu har forskere fået lov til at se hemmelige dokumenter i Vatikanets arkiver, som tegner et billede af en passiv pave, der udmærket vidste, hvad der skete med jøderne, men valgte at forblive tavs. Det skriver Bent Blüdnikow i Berlingske.

Da amerikanerne bad paven om at bekræfte oplysningerne fra jødiske kilder om, at 100.000 jøder var blevet myrdet i ghettoen i Warszawa, og at yderligere 50.000 var myrdet i Lviv i den tyskbesatte del af Ukraine, oplyste paven, at han ikke kunne bekræfte bemeldte oplysninger.

Ifølge forskerne skyldes dette, at en katolsk embedsmand, der senere blev kardinal, i en skrivelse til paven advarede mod at tro på de jødiske oplysninger, fordi jøder ”let overdriver”.

Denne kilde var ikke medtaget i de 11 bind, som Vatikanet i sin tid udgav, hvilket får historikeren Hubert Wolf til at udtale: ”Dette er et afgørende vigtigt dokument, som er forblevet skjult for os, fordi det klart er antisemitisk og viser, hvorfor paven ikke tog til orde mod Holocaust”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)