Pointen er den oplevede tryghed, Anders

Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media, er ikke bange for at blive stemplet som verdensfjern, når han i et indlæg i Berlingske skriver, at han tilhører eliten, og at problemerne med ghettoer og kriminalitet er overskuelige. Politikerne taler frygten for kriminalitet og behovet for øget overvågning op, fordi de ønsker at fremstå som handlekraftige ledere, mener han.

Anders Krab-Johansen kan ikke genkende det billede af Danmark, politikerne har, for hans virkelighedsbillede passer til statistikkerne. Disse siger, at antallet af voldsofre i Danmark har været stabilt de sidste 20 år, og at antallet af skadestuebesøg efter vold er halveret. Der er påviseligt udfordringer i områder med flere indvandrere, men tilliden er stabil.

Anders Krab-Johansen kunne få gavn af at læse sin egen avis, Berlingske, for den har bragt flere artikler om, at oplyste borgeres holdninger er upåvirket af fakta og videnskabelig evidens, og at de i det virkelige liv lader sig styre af følelser og fornemmelser.

Følelsen af tryghed har fået stor betydning i dansk politik. Kresten Schultz-Jørgensen kalder tryghed for en ”meget, meget stærk følelse” i mennesket og derfor bruges og misbruges ordet af politikerne. Politikerne ved, at der i de vælgergrupper, der er interessante, er behov for at øge følelsen af tryghed i retspolitikken, uddannelsessystemet, trafikpolitikken og miljøpolitikken. Og i den henseende er statistikker ligegyldige.

Du kan få alle mulige forskere til at sige, at der ikke er noget at være utryg over. Man kan altid finde nogen, der siger, at antallet af indbrud går ned. Man kan altid finde nogen, der siger, at antallet af trafikuheld går ned. Det har ikke noget med sagen at gøre”, siger Kresten Schultz-Jørgensen til Anders Krab-Johansens avis, Berlingske.

Følelser har ikke noget at gøre med tal. Følelsen af utryghed har ikke noget at gøre med, hvor mange indbrud der er gennemført. Hvis befolkningen er utryg, må du agere på det”, siger Kresten Schultz-Jørgensen og kalder det for enhver politikers ansvar at forstå, ”hvilke følelser der er på spil, og tale ind i dem”.

I en TV-debat på DR blev Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, af værten Ask Rostrup spurgt, hvordan det hang sammen med, at kriminaliteten i Danmark var nedadgående. ”Se, Ask, nu kommer du og stikker mig en statistik i hovedet. Jeg er ikke sikker på, at sønderjyderne, der oplever den her bølge af tyvebander, der fjerner og tømmer sommerhusene dernede og kører, har helt den samme oplevelse”, svarede Morten Løkkegaard.

Så kriminaliteten er ikke faldet i Danmark det seneste år?”, spurgte Ask Rostrup, hvortil Morten Løkkegaard replicerede, at ”det er bare ikke det, der er pointen. Pointen er den oplevede tryghed. Det er vi nødt til som politikere at adressere. De mennesker, de mange danskere, som føler sig utrygge med den kriminalitet, som farer over grænserne i dag”.

Utrygheden er en meget, meget stærk følelse i det danske samfund, uanset hvad statistikkerne siger. Og derfor handler politikerne på folkestemninger. For politikerne handler det om, hvordan folk føler om sig selv og andre. Og følelser opererer efter en logik, som er uafhængig af fakta og beviser. Faktatjekkerne kan tjekke alt, hvad de vil, men borgerne lytter ikke til dem, hvis de føler noget andet end fakta.

I de gamle mediedage satte kendsgerninger og væsentlighed dagsordenen, men nu blæser stormbranden hen over væsentlighed og kendsgerninger. Nu handler det kun om følelser, og nogle følelser er mere faktaresistente end andre, nemlig de følelser, som handler om vores identitet, som f.eks. hudfarve, religion og køn. Og det var derfor, at indvandring for alvor var det emne, som fik brandstormene til at brænde. For indvandring handler om identitet, om ”vores” og ”deres” identitet.

Politik handler ikke om fakta og statistikker, men om følelser. Når politikerne rammer følelserne, kan Anders Krab-Johansen og andre komme efter dem med nok så mange fakta, men det er bare baggrundsstøj. Folk agerer og stemmer efter, hvad de tror, og hvad de føler.

André Rossmann

 

 

Kommentarer