Politiet med nyt i drabssag

Den 29-årige mand, der blev dræbt søndag den 8. juli om morgenen på en adresse i Mullerup, er nu obduceret.

Obduktionen har vist, at den 29-årige er død af indre blødninger som følge af, at han blev ramt af flere skud.

Politiet takker for mange henvendelser fra borgere i sagens anledning og er fortsat interesseret i at høre fra borgere, der har oplysninger. Ring på 114.

Der er siden anmeldelsen efterforsket grundigt omkring drabet, og det er politiets vurdering, at der er tale om et opgør i det kriminelle miljø.

Politiet har ikke flere oplysninger om sagen i øjeblikket.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)