Politiet offentliggør foto i sag om spædbarnsfund

Københavns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en bil i forbindelse med sagen om det efterladte spædbarn, der blev fundet på Hammelstrupvej tirsdag den 2. januar. Overvågningsbillederne er ikke tydelige, men viser en lys stationcar – muligvis med soltag. Køretøjet kørte kort før kl. 07 tirsdag morgen via Parkstien mod Valbyparken og retur samme vej kort efter.

Vil gerne i kontakt med føreren
– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kan fastslå at bilen har noget med det efterladte spædbarn at gøre, men vi vil gerne tale med føreren af bilen, da vedkommende kan være et vigtigt vidne. Samtidig søger vi fortsat efter andre vidner der har været i området tirsdag morgen eller i øvrigt har informationer i sagen, siger vicepolitiinspektør Brian Belling.

Tvivl om etnicitet
Umiddelbart efter fundet af spædbarnet, blev Københavns Politi af sundhedsmyndighederne oplyst om, at barnet havde ”negroide” træk. Ved en nærmere undersøgelse af barnet efter det er udenfor livsfare forlyder det nu, at sundhedsmyndighederne ikke umiddelbart kan fastslå barnets etniske træk.

Den lille pige kan også have mellemøstlige eller asiatiske træk, da det kan være svært at afgøre endeligt på et nyfødt barn.

Den første misforståelse er vigtig for politiet at få ryddet af vejen, da den kan holde vigtige vidner i sagen fra at melde sig, da de har grund til at tro at barnet ser ud på en specifik måde, der nu er rejst tvivl om.
Københavns Politi er fortsat i gang med efterforskningen og har for nuværende ikke yderligere informationer i sagen.

  .  

 

Del gerne artiklen på FacebookShare on FacebookTweet about this on Twitter
     

HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb