Regeringsaftalen er en tillidsøvelse

Man bladrer længe og forgæves, hvis man leder efter tal i den røde bloks regeringsaftale. Men når den nye aftale hverken sætter tal på, hvor mange penge den nye regering vil bruge, eller hvordan regeringen vil skaffe ny finansiering, er det ifølge Bo Sandemann Rasmussen helt umuligt at vurdere, om den nye regering kan leve op til det mål, siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet til Børsen.

Problemet er, at der hverken er en plan for indtægterne eller udgifterne. Det er en hensigtserklæring, om at man vil føre en politik, der skaber balance. Men der er ikke nogen anvisning af, hvordan det skal gøres. Det er mere en tillidsøvelse, hvor vi skal tro på, at når de finder på udgiftskrævende forslag, så vil det også finde finansiering til det”.

24NYT: Når Mette F. hverken sætter tal på indtægterne eller udgifterne, er det en helt bevidst taktik. Formålet er at undgå beskyldninger for løftebrud, skulle regeringen ikke kunne levere på konkrete løfter.

Samme taktik har VLAK og DF brugt i forbindelse med paradigmeskiftet. Hverken regeringen eller DF har sat tal på effekten af paradigmeskiftet. De har aldrig oplyst, hvor mange flere der bliver hjemsendt, eller hvor mange opholdstilladelser der bliver inddraget eller nægtet forlænget. Til gengæld har de gentagne gange sagt, at paradigmeskiftet vil have en ”mærkbar effekt”.

Tidligere departementschef i Finansministeriet, Erik Bonnerup, havde følgende kommentar: ”Når man som embedsmand skriver, at noget har en mærkbar effekt, må man kunne svare på, hvor stor den er. Ellers kan man jo ikke vide, om den er mærkbar. Det grænser til noget vrøvl”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)