Rekordmange udlændinge i job i Danmark

Danske virksomheder bliver ved med at ansætte flere udlændinge, skriver Børsen.

I første halvår 2019 var 222.500 fuldtidspersoner med udenlandsk statsborgerskab i job i Danmark. Det er flere end på noget andet tidspunkt siden 2011.

10 pct. af lønmodtagerne i Danmark er udenlandske statsborgere – hvis man både medtager dem, der bor i landet, og dem, der pendler hertil.

Ifølge en rapport fra Dansk Arbejdsgiverforening fra december 2018 arbejder 35 pct. af de udenlandske medarbejdere med enten ledelse eller i højt specialiserede stillinger, mens over halvdelen af den udenlandske arbejdskraft arbejder i job på faglært eller lavere niveau.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)