Sabel og kniv i bilen

En 39-årig mandlig bilist blev tirsdag kl. 20.04 standset af en patrulje fra Østjyllands Politi, da han kom kørende på Vilhelm Becks Vej i Viby J. Her blev han i første omgang sigtet for at køre bil uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer og anholdt.

En efterfølgende ransagning af mandens køretøj førte betjentene til fundet af en sabel og en kniv, som den 39-årige ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med. Han blev derfor også sigtet for at overtræde både knivloven og våbenloven.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)