Selvcensur på de canadiske universiteter


Hver uge tager 24NYT temperaturen på ytringsfriheden både i og udenfor Danmark. Medlemmer af Trykkefrihedsselskabets ledelse skriver på skift om aktuelle emner, hvor det frie ord er sat på prøve.


 

En undersøgelse viser, at canadiske universitetslærere modvilligt censurerer sig selv. De fravælger visse ord, undervisningsemner eller forskningsområder. Canadas fortid forstærker denne tendens. 

Canadas dårlige samvittighed

Blandt Canadas 38 millioner indbyggere tilhører knap to millioner de oprindelige folkeslag: indianere (first nations), inuitter og métis (efterkommere af 1600-tallets ægteskab mellem indianere og europæiske nybyggere). En femtedel lever i reservater, hvor jorden kan være ufrugtbar, vandet forurenet og tuberkulosen hærger. I FN’s indeks for menneskelig udvikling havde Canada i 2016 en global placering som nummer 12, hvorimod reservaternes indianere var placeret som nummer 78. 

De oprindelige folk har været udsat for en årelang brutal tvangsassimilering. I forsøget på at udslette de indfødtes børns kultur og sprog blev tusinder tvangsfjernet og kom på børnehjem, hvorfra hvide canadiere adopterede dem, og mere end 150.000 blev i 1900-tallet anbragt på særlige kostskoler, hvoraf det sidste lukkede i 1996. Børnene oplevede en traumatiserende barndom, hvor mange blev misbrugt. I British Colombia fandt man i maj 2021 en massegrav med 215 børnelig ved en tidligere kostskole. Igennem årene er indfødte kvinder blevet tvangssteriliseret, og i løbet af de seneste 50 år er næsten 4.000 meldt forsvundet eller dræbt. 

Canadas regering nedsatte i 2016 en kommission, der skulle undersøge baggrunden for de forsvundne og myrdede indfødte kvinder og piger. Rapporten forelå i 2019, og den taler om et kulturelt folkemord. 

På denne dystre baggrund er landet i gang med et tiltrængt opgør med sin fortid. Opgøret har imidlertid også medvirket til den bekymrende politisk korrekthed og selvcensur i Canada. En skolekommission i Ontario iværksatte eksempelvis i 2019 bogbrændinger og destruktionen af flere tusinde ungdomsbøger og tegneserier, der med nutidens briller vurderedes som respektløse i deres portrættering af de oprindelige folk. I de senere år har der bredt sig en bekymring for den akademiske frihed på de canadiske universiteter. 

En underviser brugte ordet ’neger’ og blev suspenderet

LÆS OGSÅ:  Sætter universiteterne ideologi over videnskabelig saglighed? 

Verushka Lieutenant-Duval er deltidsansat på universitetet i Ottawa i provinsen Quebec, hvor hun i september 2020 afholdt et kursus i opfattelser af kønsidentiteter. Hun brugte ordet ’neger’ (’n-ordet’) som et eksempel på et tilsyneladende nedsættende ord, som en gruppering har taget til sig og gjort til sit eget. En studerende hævdede, at en hvid ikke kan bruge dét ord og klagede over læreren. Universitetet suspenderede prompte Lieutenant-Duval den 23. september 2020, uden at hun havde haft mulighed for at komme med indvendinger. 

Studenterforeningen på universitetet mente, at underviseren var fremkommet med en racistisk udtalelse, og at ’n-ordet’ aldrig bør udtales på universitetet. Omvendt bakkede 34 universitetsansatte deres kollega op og fremførte, at universitetet bør være et sted, hvor historiske kendsgerninger kan udtrykkes, så man kan forstå og debattere dem. Rektor Jacques Frémont understregede ytringsfrihedens og den akademiske friheds betydning men viste samtidig forståelse for eleverne. Underviseren havde begået en fejl over for en minoritet ved, som en del af majoriteten at have brugt ordet. Medlemmer af dominerende grupperinger har ifølge rektoren ikke ret til at bestemme, hvad der udgør en mikroaggression. 

Lieutenant-Duval kom kort tid derefter tilbage på sit arbejde på universitetet. I mellemtiden havde 579 kolleger underskrevet en støtteerklæring til den midlertidigt suspenderede kollega. Underskriverne påpegede, at man ikke bekæmper racisme ved at forbyde udvalgte ord, værker eller forfattere, der tværtimod fremhæver og bekæmper racismen. 

Vi har brug for universiteter med akademisk frihed

Samme måned blev en rapport med titlen Fremtidens Universitet i Quebec offentliggjort. Den var udarbejdet af en arbejdsgruppe under Quebecs ministerium for de videregående uddannelser, og man kan her læse, at ”Vi ser en stigende ”politisk korrekthed”, der påvirker offentlige udtalelser og samfundsdebatter og fremtvinger censur. Fænomenet har nået universiteterne, hvor det endda begynder at forstyrre det vigtige rum for en fri debat.” Og videre: ”den akademiske frihed kan også trues på selve institutionen af interne grupper, der blokerer for en åben meningsudveksling på grund af forudfattede meninger, der gør, at man på forhånd afviser visse ideer, opfattelser eller teorier.” 

LÆS OGSÅ:  Er Jaleh Tavakoli-sagen et grundlovsbrud?

Universiteterne har pligt til at blande sig i samfundsdebatten for at kvalificere denne og påpege, hvor ytringsfriheden trues, og hvornår der er tale om censur. Meninger skal frit kunne brydes og etablerede opfattelser udfordres, så man kan opnå nye erkendelser. Et frit forskningsmiljø er en forudsætning for kvalificerede samfundsdebatter om eksempelvis klimaforandringer, miljøproblemer, ernæring og sundhed, epidemier, vacciner etc.

Minister frygter selvcensur på universiteterne

I tråd med rapportens anbefalinger nedsatte Quebecs minister for de videregåede uddannelser, Danielle McCann, i marts 2021 et ekspertudvalg til undersøgelse af den akademiske frihed i universitetsmiljøet. Udvalget blev præsenteret ved et pressemøde og skulle ledes af Alexandre Cloutier, der er prorektor ved Quebecs universitet i Chicoutimi, hvor han blandt andet har ansvar for indfødtes anliggender. Både McCann og Cloutier henviste under præsentationen indirekte til reaktionen mod Verushka Lieutenant-Duval på universitetet i Ottowa, som bekymrer dem. 

Danielle McCann understregede, at udvalget først skal klarlægge, hvordan det står til med den akademiske frihed, inden hun kan udtale sig om forholdene, men hun gav udtryk for sin frygt for, at selvcensuren breder sig på universiteterne. 

Khadiyatoulah Fall er sprogprofessor ved Quebecs universitet i Chicoutimi og stammer fra Senegal. Han hilser Cloutiers udvalg velkomment og mener, at det er en vigtig lejlighed til at reflektere over, hvad der sker med ytringsfriheden i vore dage. Han minder om, at man ikke kan løse konflikter eller et samfundsproblem ved at skille sig af med visse ord. ”Det er vanskeligt at undervise i et ord, der begynder med ’n’, uden at udtale ordet”. 

LÆS OGSÅ:  Værre end fake news

Undersøgelse bekræfter bekymringen

Udvalget sendte i sommeren 2021 et spørgeskema til 33.516 undervisere på Quebecs universiteter vedrørende deres akademiske frihed, og 1.079 udfyldte spørgeskemaet. Blandt respondenterne svarede 60%, at de i løbet af de seneste fem år har undgået visse ord i undervisningen (herunder ’neger’), 35% havde censureret sig selv ved helt at afholde sig fra at undervise i visse emner og 19% har undladt at forske i et bestemt emne. 

Underviserne er overvejende enige (82%) i, at de skal kunne bruge alle de ord, som de finder nyttige i deres akademiske arbejde, lige som 90% mener, at de bør ”kunne behandle alle de emner, der er relevante for deres forskningsområde, uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet og religion”. Det er derfor kun modvilligt, at underviserne censurerer sig selv. 

Undersøgelsen viser, at de engelsksprogede undervisere er mindre bekymrede for selvcensur end de fransksprogede er. Udsagnet ”Der bør være et forbud mod brugen af visse ord” i en akademisk kontekst erklærede 23% af de engelsksprogede sig enige i, mod kun 4% af de fransksprogede. Udsagnet ”Man bør kunne anvende alle de ord, som man finder nyttige” erklærer 87% af de fransksprogede sig enige i, mod 60% af de engelsksprogede. Den samme tendens gør sig gældende blandt de studerende. 

En selvbevidst minoritet presser på

I ly af den standende debat om minoritetskrænkelser og brug af ’n-ordet’ bliver det canadiske undervisningssystem udsat fra pres fra en anden kant: Muslim Association of Canada, der deler værdier med Det Muslimske Broderskab, har opnået stor indflydelse på Ontarios skoler. Foreningen har modtaget i alt 451.000 dollar (2,33 mio. kr.) fra staten og provinsen Ontario til kurser om islamofobi. Ifølge bevægelsen er Quebecs verdslighedsprincip et eksempel på islamofobi og derfor en krænkelse.