Skud affyret ved tankstation

Skudepisode ved tankstation i Korsør

I nat klokken 23.49 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var affyret skud ved en tankstation på Tårnborgvej i Korsør. Ingen er blevet ramt. Politiet har natten igennem afhørt vidner, foretaget tekniske undersøgelser og sikret spor på stedet.

Politiet vurderer, at det med stor sandsynlighed er en isoleret konflikt mellem to grupperinger, der kender hinanden.

– Vi arbejder nu på at klarlægge omstændighederne bag skudepisoden, så vi kan stille gerningsmændene til ansvar for dette. For det selvfølgelig en helt uacceptabelt adfærd, som vi ser på med stor alvor, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Som en udløber af sagen vil politiets mobile politistation i dag være at finde på Tårnborgvej i Korsør. Her har borgerne i området mulighed for at få en generel snak med to lokalpolitibetjente, ligesom der vil være mulighed for at henvende sig, hvis man har oplysninger til skudepisoden. Det er selvfølgelig også muligt at kontakte politiet på 1-1-4, hvis man i denne forbindelse har set eller hørt noget, som politiet kan have gavn af at vide.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)