Snydt af falsk prins fra Dubai

Mandag eftermiddag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 49-årig kvinde i sidste uge var blevet snydt for et par tusinde kroner, da hun havde overført penge til en person, der havde fået hende til at overføre nogle penge via PayPal.

Ifølge anmeldelsen havde en ukendt person taget kontakt til kvinden på det sociale medie Instagram og udgivet sig for at være en prins fra Dubai, som ville sende en dyr gave til kvinden – mod en mindre forudgående betaling. Først nogle dage efter at have sendt pengene afsted fik kvinden mistanke om, at hun var blevet snydt.

Østjyllands Politi opfordrer til, at man aldrig sender penge til fremmede personer, og at man desuden aldrig deler sine personlige oplysninger og kontooplysninger med andre.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)