Standsede spøgelsesbilist på Sydmotorvejen

RØDBYHAVN: En udenlandsk chauffør var søndag kort efter midnat på vej på Sydmotorvejen med Rødbyhavn, da der pludselig kom en anden lastbil imod ham i det sydgående spor. Det lykkedes lastbilchaufføren at få standset den modkørende lastbil, uden at der skete et færdselsuheld, og politiet blev tilkaldt. Motorvejen var kortvarigt spærret, så spøgelsesbilisten kunne blive ledt på rette spor. Det var en 39-årig udenlandsk mand, der var kommet ind på motorvejen i det forkerte spor, og han blev anholdt klokken 1.24. Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og afhørt på politistationen i Rødbyhavn, inden han blev løsladt igen klokken 3.15.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)