SUNDHED: Sygehusene tilsidesætter brandsikkerheden

Akut syge patienter må i stigende omfang placeres i senge på gangene på skadestuer, der er ramt af massiv overbelægning. Det får nu patientorganisationer og brandmyndigheder til at slå alarm og udtrykke bekymring for patienternes sikkerhed både i forbindelse med behandlingen og i tilfælde af brand, skriver Berlingske.

”Belægningen i januar og februar har været helt oppe på omkring 120 procent på akutmodtagelserne på primært Nykøbing F. og Holbæk Sygehus. På Nykøbing F. Sygehus bekræfter lægefaglig vicedirektør Peder Fabricius, at overbelægningen og presset på afdelingen er så stort, at det har været nødvendigt at placere senge på gangen.

Det sker, selvom det også kan give problemer med at overholde kravene fra brandmyndighederne om, hvor og hvor mange senge der må være i bestemte områder på afdelingen. ’Nogle gange kan vi klare det ved at sætte en ekstra seng ind på en stue, men når alle stuer er taget i brug, må vi placere senge på gangen – også flere end brandregulativet tilsiger. Det er desværre en del af det at have overbelægning’, siger Peder Fabricius”.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)