Ældre, skrøbelige patienter og syge børn og kvinder er i store tal henvist til at ligge på gangene eller på propfyldte stuer, hvor de behandles og passes af fortravlede medarbejdere, som har svært ved at nå alle deres opgaver og risikerer at begå fatale fejl.
Udbredt overbelægning fortsætter med at plage patienter og personale på mange danske sygehuse trods klare politiske løfter i bl.a. valgkampen i 2015 om at reducere problemet.
Det fremgår af nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at især mange medicinske afdelinger måned efter måned kører med overbelægning og både i 2018 og i år nærmest permanent har flere patienter indlagt, end der er normeringer til. Det skriver Berlingske.
24NYT: Som det kunne forventes fralægger sundhedsminister Elen Trane Nørby (V) sig ansvaret. ”Overbelægning er uværdig, men det er primært regionernes skyld, at der ikke er sket forbedringer”, siger sundhedsministeren.
I Danske Regioner siger formanden for sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), at ”man tager problemerne med overbelægning dybt alvorligt, men at man har brug for flere penge for at løse dem”.
Som vi skrev forleden er der inden for sundhedssektoren kæmpe muligheder for effektivisering og innovation. Sundhedsvæsenet er imidlertid effektivt beskyttet mod effektivisering og innovation af særinteresser (primært Danske Regioner og folketingspolitikerne), som sidder tungt på hele sundhedssektoren. Danskerne er derfor dømt til at leve med et skrabet offentligt sundhedsvæsen, der ikke leverer varen.
Forvent, at problemerne med uværdig overbelægning vil fortsætte i de kommende år.
OBS: Læs og del gerne nyheden fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)