To mænd flækker læbe og tand på 60-årig mand

60-årig flækkede tand under overfald
En 60-årig mand anmeldte søndag, at han var blevet overfaldet med slag af to mænd, så han flækkede læben og en tand. Overfaldet skete ifølge manden natten til søndag kl. 2.50 i krydset Kannikegade/Skolegade i Aarhus. Manden forklarede, at han havde siddet på en bar og gik ud på gaden, hvor han stod og tissede midt i det hele.

Pludselig kom to mænd løbende og råbte, at han ikke skulle tisse på deres bil. Herefter slog en af mændene ham i hovedet to gange med en knytnæve. Da den 60-årige forsøgte at ringe til politiet, tog mændene hans mobil og  kastede den væk, inden de kørte fra stedet. Et vidne nåede at tage et foto af bilen, der kørte væk, og Østjyllands Politi er nu ved at efterforske episoden nærmere.

Har man oplysninger i sagen, kan man henvende sig til Østjyllands Politi på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)