Uartige Mette i Absurdistan

Grønland er i centrum for en geopolitisk rivalisering mellem supermagterne Rusland, Kina og USA. USA ønsker følgelig at styrke forsvaret af det amerikanske fastland gennem større kontrol med Grønland og primært gennem en udvidelse af Thule-basen med nye radarer, luftmissiler og luftoperationsenheder. USA’s ønske om at opruste i Grønland hænger samen med, at Rusland har genopbygget hele seks arktiske baser, herunder Nagurskoye-basen i øgruppen Franz Josefs Land 1.000 kilometer fra Grønland, hvilket bringer Thule-basen inden for rækkevidde af russiske kampfly. Set med USA’s briller er det derfor mest logisk, at USA overtager Grønland, og derfor har USA’s præsident, Donald Trump, luftet tanken om, at USA skulle ”købe Grønland”.

I det danske statsministerium lider man som sædvanlig af et voldsomt oppustet ego og storhedsvanvid. Man forstår ikke, at Danmark er en lilleputstat, der ikke kan handle frit efter egne interesser i forhold til sin vigtigste allierede, USA. I stedet for at anerkende USA’s helt legitime og reelle geopolitiske grunde til evt. at overtage Grønland, har Mette F. derfor valgt at kalde Donald Trumps forslag om at købe Grønland for ”absurd”.

Mette F’s kommentar faldt ikke i god jord hos den amerikanske præsident, der kaldte statsministerens kommentar for “nasty”. Ordet blev i Danmark oversat til ”væmmelig”, selv den mere korrekte oversættelse er ”uartig”. ”Det var helt unødvendigt sprogbrug. Hun kunne bare have sagt nej. Sådan taler man ikke til USA’s præsident”, kommenterede Donald Trump og aflyste det planlagte besøg i Danmark.

Aflysningen skabte vrede i Danmark, og politikere, medier og kommentatorer gik straks i gang med at udskamme, latterliggøre og tilsvine Donald Trump præcis som de har gjort det lige siden præsidentens indsættelse i januar 2017. Mest kreativ var den borgerlig-liberale kommentator, Jarl Cordua, som i Berlingske kaldte USA’s præsident ”en tvivlsom ejendomshandler med gennemført flosset moral, som et stort mindretal af amerikanerne i deres uendelige visdom beklageligvis valgte til præsident”. I hele Danmark er der en rørende konsensus om, at Donald Trump var udenfor rækkevidde.

Inden for de efterfølgende 24 timer har USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, haft en telefonsamtale med sin danske kollega, Jeppe Kofod. Efter Pompeos telefonsamtale med Kofod har USA’s udenrigsministerium meddelt, at de to har diskuteret ”en styrkelse af samarbejdet med det danske rige, herunder Grønland”. I sin tweet lagde Kofod derimod hovedvægten på, at han og Pompeo havde bekræftet de “stærke bånd” mellem Danmark og USA.

Åbenbart mente statsministeriet ikke, at Kofods telefonsamtale med Pompeo var nok til at klinke skårene, for torsdag den 22. aug. ringede Mette F. til Donald Trump for at glatte ud. I fredags oplyste statsministeriet, at Frederiksen og Trump havde haft en konstruktiv telefonsamtale, hvor de to ledere havde drøftet ”behovet for yderligere at udvikle samarbejdet og håndteringen af de fælles sikkerhedspolitiske udfordringer”.

Tidligt lørdag morgen dansk tid sagde Donald Trump til journalister ude foran Det Hvide Hus, at Mette F. er “en vidunderlig kvinde“. ”Vi havde en god snak. Hun ringede, og det værdsætter jeg meget”, sagde Donald Trump ifølge nyhedsbureauet AP.

Der kan vist nok ikke være tvivl om, at Trump fik banket Uartige Mette på plads, så hun blev til en ”vidunderlig kvinde”. Men i småstaten Danmark, der lider af et oppustet ego og storhedsvanvid, sætter alle en anden spin på forløbet. I dansk optik har Mette F. nemlig præsteret et mesterstykke i diplomati, og prof. Martin Marcussen fra KU gik så langt som at kalde Mette F. ”en international diplomatisk rockstjerne”.

Virkeligheden er den, at Pompeo og Trump efter al sandsynlighed har banket Kofod og Mettet F. godt og grundigt på plads. For en uge siden kunne Mette F. jo ikke se, at USA og Danmark har en fælles strategisk interesse i at sætte en stopper for Kinas og Ruslands militære opbygning i Arktis. Hun kunne ikke forstå, at Danmark ikke på egen hånd kan udvikle Grønlands ressourcer og forsvare Grønland militært. Og hun kunne heller ikke forstå, at det reelt er USA, der garanterer Grønlands tilknytning til Danmark.

Efter samtalen med Trump har Uartige Mette dog set lyset og meddelt, at der er ”behov for yderligere at udvikle samarbejdet med USA og håndteringen af de fælles sikkerhedspolitiske udfordringer”. Pompeo og Trump har højst sandsynligt gjort det begribeligt for Kofod og Mette F., at småstaten Danmark ikke kan have en selvstændig kurs, som underminerer USA’s sikkerhedspolitiske interesser i Arktis.

Forløbet viser endnu en gang, at danske politikere lider af udenrigspolitisk storhedsvanvid. Først puster man sig op og laver slag i luften, som om Danmark var en stormagt og kunne diktere, hvad USA skulle gøre. Reaktionen er imidlertid slet ikke afpasset med Danmarks størrelse og tyngde på den politiske arena. Derfor måtte Uartige Mette bøje nakken i Grønland-sagen og rette sig efter USA. Forløbet er en klassisk manifestation af Danmarks opblæste ego og ringe indflydelse internationalt.

Og resultaterne af Trumps afklapsning har ikke ladet vente på sig.

Allerede i fredags blev det meddelt, at USA’s præsident Donald Trumps administration planlægger at genåbne et konsulat i Nuuk til næste år. Konsulatet vil være en “vigtig komponent i indsatsen for at øge USA’s tilstedeværelse i Arktis og vil være en effektiv platform til at fremme amerikanske interesser i Grønland” og vil gøre det muligt for USA at ”beskytte essentielle værdier i Grønland og samtidig opbygge dybere relationer med grønlandske embedsfolk og samfundet“.

Fra dansk side har man samtidig meddelt, at Grønland og Færøerne i langt højere grad end i dag skal inddrages i den førte forsvarspolitik, og at Danmark påtænker at iværksætte en række forsvarsinitiativer for at styrke Danmarks engagement i Arktis.

I egen selvforståelse har småstaten Danmark enorm indflydelse på verdenspolitikken. Man kommer uvilkårligt til at tænke på historien om musen og elefanten, som går sammen over en bro, hvor musen udbryder: Hør hvor vi gungrer! I verdenspolitikken er det lille Danmark, der gungrer.

André Rossmann

 

Kommentarer