Det kommende præsidentvalg i USA, der holdes i nov. 2024, vil finde sted på bagtæppet af et voldsomt ideologisk magtopgør mellem Det Demokratiske Parti, som er blevet forvandlet til et parti for den urbane klasse af venstreorienterede akademikere, mediefolk og embedsmænd, og Det Republikanske Parti, som er blevet et parti for ufaglærte, faglærte, små erhvervsdrivende og konservative etniske minoriteter.
Mens Demokraterne med Joe Biden i spidsen har brugt de sidste 3 år på at omlægge det amerikanske samfund fra folkestyre til en totalitær formynder- og kontrolstat med fokus på woke, den grønne omstilling, kønsaktivisme og dyrkelse af seksuelle minoriteter, arbejder Republikanerne anført af Donald Trump på at opretholde det nationalkonservative USA baseret på orden, sikkerhed, grænser, national identitet og traditionelle borgerlige værdier om kernefamilie, kristendom, køn og seksualitet.
Eftersom Biden ligger lavt i meningsmålingerne på alle vigtige områder, herunder økonomi, indvandring og kriminalitet, går Demokraternes valgstrategi ud på at sætte Donald Trump ud af spillet ved at bruge retsvæsenet som et våben mod den tidligere præsident. Pr. 3. aug. 2023 var Trump tiltalt for 91 påståede kriminelle handlinger, herunder landsforræderi, valgsvindel, afpresning, bestikkelse og forfatningsbrud. Demokraterne er dermed det første politiske parti i USA’s historie, der bruger Demokratisk udpegede anklagere og dommere til at bekæmpe en Republikansk præsidentkandidat.
Stik imod hvad danske medier fortæller styrker de mange retssager Trump og kan ende med at blive Trumps stærkeste kort i den kommende valgkamp. Både Trump selv og politiske observatører i USA er overbeviste om, at retssagerne vil yderligere mobilisere de republikanske vælgere, der opfatter retssagerne som politisk motiverede. Hver gang Trump bliver tiltalt i en ny straffesag, stiger hans popularitet.
I den politiske kultur i USA er der skabt regler, der sikrer, at fremtrædende politikere beskyttes mod falske anklager. Selv nævninge, der ikke er Trump-fans, kan derfor tænkes at tøve med at tro helhjertet på den Demokratisk udpegede anklagemyndighed. Trumps advokater vil uden tvivl minde dem om, at anklagemyndigheden repræsenterer en administration, hvis leder vil få mere gavn af Trumps politiske fald end nogen anden. Anklagemyndigheden vil gøre alt hvad den kan for at vise, at rettergangen mod Trump er retfærdig, og dommerne vil sørge for at holde anklagemyndigheden til ilden for ikke selv at blive anklaget for at være politisk farvede.
Bliver Trump frikendt for alle anklagepunkter og taber valget, vil han hævde, at endnu et valg er stjålet fra ham – denne gang af et retssystem, som har bagvasket, distraheret og bebyrdet ham med falske anklager. Hvis det sker, vil Republikanerne med Trump have en martyr og et politisk eksplosivt tema at gå til valg på langt ud i fremtiden. Alene af den grund vil domstolene måske udskyde eller midlertidigt indstille retssagerne, når valgdagen nærmer sig.
Skulle Trump stik mod forventning havne bag tremmerne, vil han i henhold til amerikansk lovgivning fortsat kunne stille op til næste års præsidentvalg. En præsidentkandidat i USA skal nemlig ikke opfylde mange andre krav end at være mindst 35 år og være født i USA. Uanset at flere af staterne kræver en ren straffeattest for at stille op til valg, gælder det ikke føderale valg. Vinder Trump valget, mens han er i fængsel, bliver han løsladt, taget i ed som 47. præsident og vil kunne benåde sig selv og sine støtter.
Skulle Trump gå hen og vinde præsidentvalget i 2024, har han et langt regnskab at gøre op med de mange politiske modstandere, som hver dag undergraver retsstaten for at få ram på ham. Og han har allerede ved flere lejligheder signaleret, at Demokraterne kan regne med en republikansk ”payback time” (læs her og her).
Der er flere og flere tegn på, at de amerikanske vælgere i stigende grad er utilfredse med eller direkte vrede på Demokraterne og Biden. Det krænker nemlig deres retsfølelse og retfærdighedssans, at Demokraterne og Republikanerne ikke er lige for loven, og at Bidens justitsministerium i stigende omfang bruger retssager som politisk våben over for Det Republikanske Parti og især Trump og hans støtter. For man kan mene om Trump, hvad man vil, men det er vælgerne i USA, der bør afgøre landets politiske fremtid – ikke de Demokratisk udpegede anklagere og dommere.
Amerikanerne er også vrede over woke-ekstremismen, som Demokraterne promoverer i det amerikanske samfund, samt korruptionen i Bidens-familie. Det kan derfor meget vel tænkes, at vælgerne vil gøre oprør, trodse den venstreorienterede magtelite i Washington og stemme på Trump i 2024. Ifølge det Biden-venlige CNN har Trump en reel chance for at vinde valget. Han står nemlig stærkt i alle målinger, inkl. popularitetsmålingerne blandt svingvælgerne, som forventes at afgøre valget i 2024.
Det kan derfor ikke undre, at flere og flere i Det Demokratiske Parti er begyndt at spekulere på, om Bidden er den rigtige præsidentkandidat. Den seneste meningsmåling fra ABC, som den kendte demokratiske kommentator, George Stephanopoulos, har offentliggjort, kan ikke opfattes som andet end en opfordring til Demokraterne om at dumpe Biden. Meningsmålingen viser, at kun 25 pct. af amerikanerne anser USA’s økonomi for god, samt at de fleste unge under 35 år, de fleste svingvælgere og de fleste etniske minoriteter ville stemme på Trump.
Senest har formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Kevin McCarthy, officielt indledt en undersøgelse, der i sin yderste konsekvens kan føre til en rigsretssag mod præsident Joe Biden. Ifølge McCarthy er der mange indicier, der tyder på, at Joe Biden har opført sig korrupt i forbindelse med hans søn Hunters forretningsforbindelser i udlandet, og derfor har Kevin McCarthy nedsat en gruppe af kongresmedlemmer, der skal undersøge, om der er grundlag for en rigsretssag. Sagen mod Hunter Biden vil få stor opmærksomhed frem til præsidentvalget i november 2024 og vil uden tvivl svække Joe Bidens chancer for genvalg.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)