Verden vil bedrages

Videnskab er en metode for objektiv fremskaffelse af viden samt betegnelsen på den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Patologi som videnskab er læren om sygdomme, deres opståen og årsagerne til deres opståen.

Videnskab er i modsætning til politik baseret på faktuelle, objektive data, der bygger på viden og evidens. Politik er på sin side baseret på ideologisk, følelsesmæssig, intellektuelt baseret og holdningsorienteret viden.

Det er væsentligt at fastlægge begreber og terminologier, når talen kommer på at forstå, hvad menneskeheden udsættes for i relation til COVID-19 og de eksperimentelle vacciner fra de førende medicinalfirmaer på området.

Det er også væsentligt at adskille det følelsesmæssige i forhold til de politisk orienterede krav fra de videnskabelige data, der findes på området for bekæmpelse af COVID-19. Det uanset om de politiske afsæt påstås at være baseret på sundhedsfaglige data og anbefalinger. Udsagn fra sundhedsfaglige myndigheder og enkeltpersoner, der ikke baserer sig på videnskabelige data, bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. Glitterpapir, de rigtige logoer og titler giver ikke i sig selv en videnskabelig evidens, hvis det fremsagte ikke baserer sig på en objektiv viden baseret på en videnskabelig metode.

Man kan lægge til grund, at COVID-19 havde sit ophav i den kinesiske by Wuhan. Man kan videre lægge til grund, at verdens største viruscenter også er placeret i samme by. Videnskabsfolk har i flere år advaret om manglen på sikkerhedsforanstaltninger i tilknytning til de løbende viraforsøg, der er blevet foretaget i viruscentret. Statistisk set skulle der derfor forekomme et udslip på et eller andet tidspunkt. Og det gjorde der uanset kinesiske forsøg på udenomssnak og bortforklaringer om COVID-19’s oprindelse, f.eks.at virusset opstod på markeder med fisk og dyr i Wuhan.

Bedre bliver det ikke af, at WHO, FN’s sundhedsorganisation, trods et dybt engagement i viruscentret økonomisk som fagligt, ikke medvirker til en afdækning af COVID-19’s oprindelse og dens årsag. Bedre bliver det heller ikke af, at præsident Bidens sundhedsrådgiver, dr. Anthony Faucis lækkede e-mails afslørede både en viden fra hans side om COVID-19’s oprindelse, men også at amerikanske skattemidler i årevis har været kanaliseret netop til forsøgslaboratorierne i Wuhan. Amerikanerne har betalt for nu at blive eksponeret for COVID-19, og dr. Fauci har afgivet falsk forklaring under kongreshøring.

Verden vil bedrages og den bliver det

Men, her taler vi kun om ondets rod, ikke om behandlingen af virkningen af det, der er blevet beskrevet som en pandemi. Fortielserne og de ikke-videnskabeligt baserede tiltag standser ikke her.

En sygdom er ikke nødvendigvis en pandemi, blot fordi den er vidt udbredt – den skal også være smittefarlig. Virus og bakterier overføres let mellem mennesker og dyr. Kræft er eksempelvis ikke en pandemi, selvom den er vidt udbredt. Fra den sorte død over Sars til COVID-19 har verden været udsat for et dusin pandemier. En FN-organisation for biodiversitet og økosystemer anslog i 2020, at der er 850 000 vira i verden, der kan forårsage fremtidige pandemier. COVID-19 vil ikke være den sidste pandemi. Tidligere skulle der være et “enormt antal døde eller syge” for at man kunne tale om en pandemi. Det er ikke længe tilfældet efter WHO’s ændring af definitionen i maj 2009.

Ifølge WHO skal tre betingelser være opfyldt, før man kan tale om en pandemi:

• Der er tale om en alvorlig og hidtil ukendt sygdom. 
• Smitten spredes til mennesker over hele verden.
• Smitten spredes nemt blandt mennesker.

Definitionen er ikke baseret på videnskabelige kriterier, men mere på politisk orienterede. Dette er væsentligt at holde sig for øje.

Verden vil fortsat bedrages

Set i lyset af de seneste 1 1/2 års verdensomspændende COVID-19-pandemi er det vigtigt at holde sig for øje, hvordan en vaccineudvikling foregår. Man taler om forskellige stadier i det videnskabelige arbejde, hvor formålet er at sikre sig, at en vaccines effekt baserer sig på faglig evidens i modsætning til ikke-videnskabelig uredelighed.

Under normale omstændigheder tager vaccineudvikling 10-15 år. Den gennemgår forskellige faser fra grundforskningsstadiet, til den prækliniske udvikling og videre til den egentlige kliniske. Når forskningen når det kliniske stadie, afprøves vaccinen på en målgruppe af mennesker efter at man videnskabeligt har sikret sig mod både bi- og skadevirkninger på baggrund af den afsluttede forskning.

Først når vaccinen har vist sig tilstrækkelig sikker i anvendelsen på den afgrænsede målgruppe, begiver man sig ud i at anvende vaccinen i større målestok.

Overvågningen af vaccinens effektivitet og sikkerhed samt dens indvirkning på befolkningen fortsætter, efter vaccinen er blevet godkendt og indført til brug. Det er på dette tidspunkt muligt at observere, i hvilket omfang sygdommen, som vaccinen er udviklet til at bekæmpe, mindskes i den almindelige befolkning. I løbet af vaccinationsprogrammet indsamles data fra titusindvis eller hundredtusindvis af vaccinerede personer. Vaccinen overvåges løbende, så længe vaccinen er i brug.

Det videnskabelige arbejde er baseret på faste grundprincipper, men uanset fagligt baseret evidensforskning og udvikling, kan videnskaben ikke garantere for, at bivirkninger ikke kan forekomme.

Uanset den følelsesmæssigt baserede debat om bekæmpelsen af COVID-19, så må man lægge til grund, at de udviklede coronavacciner må beskrives som eksperimentelle. De adskiller sig dermed fra vaccineudvikling baseret på viden om både virkning og navnlig bivirkninger.

Når hele menneskeheden kastes i armene på ikke videnskabeligt baserede vacciner og den gigaindustri, som medicinalindustrien udgør, så kommer hele spektret af sundhedsfaglig viden og den redelighed, den skal omgærdes med, ud på et sidespor ingen ved, hvor leder hen.

Statens Seruminstitut redegjorde i et svar af 11. maj i år for, at henved 4.500 personer var døde 30 dage efter at de enten havde været førstegangs- eller færdigvaccineret. Heroverfor står det faktum, at cirka 2.500 personer er registret døde som følge af COVID-19. Under seneste influenzaepidemi i 2017-18 døde 2.800 fortrinsvis ældre og sårbare mennesker.

Dødelighedsfrekvensen som følge af COVID-19 skal vurderes i lyset af, hvilke grupper der fortrinsvis rammes og eksponeres for en større risiko for at dø end gennemsnitsbefolkningen. Kombination af allerede eksisterende lidelser og høj alder er den udslagsgivende faktor for langt hovedparten af registrerede coronadødsfald. Overlevelsesprocenten for gruppen ”ikke-sårbare” er tæt på 100. Alt andet er baseret på ikke videnskabelig evidens.

Med ikke-sårbare menes persongrupper, der statistisk enten som børn ikke får corona eller voksne uden forudgående helbredsproblemer. Sidstnævnte persongruppe ligger også uden for dem, der har en statistisk set høj dødelighedsfrekvens.

Vi bør frygte konsekvenserne

At udsætte en ikke sårbar målgruppe af mennesker og navnlig børn for eksperimental vaccine er derfor ikke blot lægefaglig set uetisk, det er videnskabelig uredeligt på et plan som ikke tidligere er set. Det er statsligt overgreb at promovere den slags eksperimenter på befolkningen.  Indgrebene i befolkningens grundlovssikrede frihedsrettigheder uomtalt. Det være sig i alt fra krav om anvendelse af mundbind til indgreb i forsamlingsfriheden.

At meddele medicinalindustrien immunitet over for bivirkningerne af eksperimentelle vacciner er tilsvarende at acceptere, at de gældende etiske kriterier kan sættes Det betyder, at man suspenderer ansvaret for, at millioner får følgeskader eller dør.

Når der ikke er nogen evidens for, at vaccinerne virker mod COVID-19, men når tværtimod bivirkningerne står i kø, så har man på verdensplan suspenderet den sundhedsfaglige videnskab som ledetråd for de politisk baserede beslutninger, der omgærder befolkningens sundhed.

Når såvel mainstreammedierne og de sociale medier lukker af for en faglig baseret debat og blot opfordrer til ikke at lytte til sølvpapirshattene, så behøver konspirationsteoretikere ikke at stå forrest i køen. Det kan man trygt overlade til folk med almindelig sund fornuft og kritisk sans. Medierne rider på ryggen af politikernes frygt og piskpolitik.

Verden må i årene der kommer frygte et sundhedsmæssigt efterspil af dimensioner, der aldrig er set før. Når antallet af hjertekarsygdomme, kræfttilfælde, blodpropper, nedsat fertilitet, spontanaborter og hvad tænkes kan af bivirkninger måtte eksplodere, så vil der være travlt ved håndvaskene blandt politikere og medier. Medicinalindustrien kan til gengæld kunne grine hele vejen hen til banken. De er home free. Men til den tid vil det være for sent at skrue tiden tilbage. De skyldige, det være sig medicinalindustriens giganter, politikere og sundhedsfaglige personer, er i fuld gang med at udføre deres gerninger her og nu.