Overskriften er ikke ment som en advarsel, den er et faktum såvel moralsk som økonomisk. Lad os tage det store perspektiv.
Vores eget land er symptomatisk, det er styret af en regering baseret på en statsministers ambition om at undgå ansvar for et forfatningsbrud. Hun er assisteret af to partier uden moralsk kompas ledet og styret af gennemførte vælgerbedragere. Glem alt om folkestyrets fremtid og landets sammenhængskraft. Glem alt om det Danmark, der var. Nu er det hver mand og kvinde for sig selv.
Befolkningen herhjemme er ligesom i det øvrige vesten opdelt i lemminger, som tror på hvad som helst, de får fortalt, og en modsatrettet voksende befolkningsgruppe, der har mistillid til enhver form autoritet og etableret medieplatform. Sølvpapirshattene sidder nu på dem, der pegede fingre ad konspirationsteoretikerne. Konspirationerne er alle opfyldt til punkt og prikke. Hver og en.
Fællesnævneren for alle vestlige lande er statsstyring baseret på nymarxistisk tænkning med overnational tilbygning i EU-området og stigende indflydelse fra globalistiske, ikke-demokratiske deep state-organisationer. Her er nymarxismen i uskøn forening med superkapitalisme implementeret under varemærket “The Great Reset”. Konventioner skamrides, de etniske befolkninger skamrides, de er nyttige skaffedyr i magthavernes nye religioner i form af grønne omstillinger og masseindvandring fulgt af trylleordet integration, og endnu værre, ordet inklusion.
Snart er det os, etniske, der må tilpasse os som en anden flok indianere på prærien. Reservaterne har vi allerede. Det er der, hvor der bor flest af os og en forholdsvis lav kriminalitet.
Enhver selvstændig tænkende patriotisk vesteuropæer i dag er pr. definition en fjende af statsmagtens mantraer om åbne grænser, samordning af regelsæt og dybest set opløsning af nationalstaterne.
Deep state-kræfterne har i et uskønt fællesskab med medier, socialister, liberalister og ny-konservative forvandlet både befolkningssammensætningen og det moralske kodeks til ukendelighed i hele den vestlige verden. Enkelte lande i Østeuropa undtaget.
Vesten er blev afkristnet til ukendelighed til fordel for en ligestilling af kristendommen med islam, alt for ikke at krænke den ekspansivt voksende muslimske befolkningsandel. Mellemøstens grænse rykker mod nord.
Vesten er præget af moralsk forfald og seksualisering af de mest sårbare, børnene. Metoo har sat en sygelig dagsorden og igen opløsning af kendte kulturformer. Det rene Rom i nedgangstiden.
Vestens svindende etniske arbejdsstyrke forarmes af stigende skatter og afgifter, og midlerne sendes i stigende omfang til en håbløs krig ude østpå mellem et korrupt Ukraine og et kleptokratisk Rusland. Stillingen er 1-1. 1. verdenskrig om igen. Oswald Spenglers profeti om Aftenlandets undergang in memoriam.
USA præges af en afmontering af enhver form for moralsk, militærmæssig og økonomisk styrke fra tidligere. Et dybt kriminelt familieforetagende under Biden-familien er med overhovedet Joe indsat for at simulere en tynd fernis af demokratisk gangbarhed.
Alle ved, at Joe Biden kognitivt er uegnet, alle ved at han er korrupt, men alle officielle myndigheder og medier bruger kræfterne på at jagte den eneste politiker med bare en smule situationsfornemmelse og dømmekraft: Donald J. Trump. Rene Stasi-metoder er blotlagt fra de venstreradikale kræfter og Demokraternes private vagtværn CIA og FBI. Medierne tier. Valget i 2020 var på alle måder påvirket, det er blotlagt.
Troen på vestens muligheder for fremadrettet at kunne danne noget som helst bolværk mod despotier og autoritære styrer er forsvundet over en generation. Vestens lande er selv en del af problemet.
Vesten er på vej mod 3. verdens status religiøst, kulturelt og etnisk befolkningsmæssigt. Usikkerhed, økonomisk og på dagligt gadeplan plager nu det, der engang var de lysende fakler for de lande, der anså sig selv som forbillederne for den 3. verden.
Vi har kun os selv at takke for, at alt er gået galt, at ondskab har taget over. Som Edmund Burke profetisk forudså: “The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing”. Den forudsigelse er til fulde blevet opfyldt. I min optik har demokratierne været forgiftet af marxister og laissez-faire liberalister i en grad, at jeg personligt ikke længere tror på en evolutionær udvikling.
Statsomvæltninger må forudses, selv om det kan forekomme utænkeligt for mange. Tryk avler modtryk. Konservative vil under ingen omstændigheder acceptere, at autoritære, globalistiske kræfter relateret til WEF overtager den fremtidige styring af verdens gang.
Udfordringen er, at det kun går en vej: mod afgrunden, så længe mørkets kræfter tager Vestens styring som gidsel. Og det er, hvad WEF og Deep State repræsenterer. Min personlige opfattelse om, hvad der er bedst, er for så vidt underordnet. Jeg tager blot temperaturen på, hvor det bærer henad.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)