Vesten/Ukraine: Inkompetence, løgne, propaganda og – nederlag!

Lørdag den 20. maj erklærede Wagner-gruppens leder, Jevgeniv Prigozjin, at den ukrainske modstand i Bakhmut var nedkæmpet, og at byen nu var hundrede procent under russisk kontrol. Senere på dagen blev dette bekræftet af Putin. 

Helt op til den russiske erobring havde de vestlige medier og politikere fortalt deres hjernevaskede og fordummede befolkninger, at Ukraine var begyndt at slå russerne tilbage. F.eks. kunne man den 19. maj på TV2 News læse en artikel med den absurde overskrift: ”Ukraine vinder frem omkring Bakhmut – kan tvinge Rusland til at trække sig fra byen”(!!). TV2 News refererede til et af deres militæranalytiske ”genier”, Anders Puck Nielsen, der med begge ben solidt plantede i den blå luft yderligere rablede om, at ”Rusland kan måske godt nå at stoppe Ukraine lidt endnu, men hver dag tager ukrainerne mere område.” Dette bare 12-14 timer før russernes endelige erobring af byen!

Zelenskijs reaktion ved G7 og hans hærchef i rollen som ”Komiske Ali”

Samtidig holdt G7 landene møde i Hiroshima (19.-21 maj), hvorfra Zelenskij – der med USA’s hjælp havde fået møvet sig med til mødet – først erkendte nederlaget og teatralsk udtalte, at nu ”eksisterer Bakhmut kun i vores hjerter”. Der skulle dog ikke gå mange timer, før han lavede en fuldstændig kovending. Nu hed det sig, at ukrainerne fortsat kæmpede i Bakhmut. Ja, de ikke bare kæmpede, de var på vej mod sejren! USA, der utvivlsomt havde en ikke ringe indflydelse på Zelenskijs kovending, gav nu pludselig (”Uventet, som et lyn fra en klar himmel”, som Dagbladet Information skrev 22. maj) grønt lys for levering af F16 fly til Ukraine, herunder træning af de ukrainske piloter.

På trods af fakta – dvs. Bakhmuts fald – formidlede de vestlige medier med stor entusiasme Zelenskijs påstand om fortsatte kampe. Herunder kunne man den 21. maj se propagandamaskinen TV2 News referere til følgende vås fra den ukrainske hærchef, Oleksandr Syrskij: ”Syrskij siger, at hans tropper har rykket frem langs byens flanker og nu nærmer sig en ’taktisk omringning’ af Bakhmut (…)  ’Vi fortsætter vores forsvar. Situationen er svær, men under kontrol, lyder det’ ” (21. maj). Om Syrskij kan det dermed konstateres, at han er Ukraines svar på den legendariske kæmpeklovn fra Irak, ”Komiske Ali”. 

F16 flyene

Biden regeringen henviste selvfølgelig ikke til nederlaget i Bakhmut som motivation for, at man nu ønskede at give Ukraine F16 fly. Nej, som det hed sig, var det for at styrke en forestående ukrainsk offensiv. Zelenskij kaldte det i bedste vestligt forlorne sprogstil for ”en historisk beslutning”, og den amerikanske udmelding var næppe nået ud af Bidens mund, før lille, logrende, USA-pleasende Danmark lovede træning af de ukrainske piloter implicerende donationer af F16 fly. Medierne stemte straks i og endnu et af TV2 News militæranalytiske ”genier”, Jens Wenzel Kristoffersen, kunne om F16 flyene fastslå, at ”Det er det, der mangler, før ukrainerne kan få succes (…) Det kommer til at blive et afgørende vendepunkt for Ukraine” (TV2 News, 20. maj).

Spørgsmålet var så, hvordan Biden-regeringen, Zelenskij, medierne og Jens Wenzel tænkte sig, at F16 flyene skulle inkorporeres i en forestående offensiv. For der skulle jo først laves aftaler og koordineres med Nato-landene inden flyene kunne blive sendt. Ligeledes skulle/skal de ukrainske piloter først gennemløbe minimum 6 måneders træning, før de kunne/kan foretage noget, der bare minder om kvalificerede kampflyvninger. Flyene kan derfor tidligst sættes ind om et halvt år!!

Der er dermed ingen sammenhæng mellem Biden regeringens påståede motivation for leveringen af F16 flyene og så den reelle virkelighed. Det er (som det under krigen løbende har været det med USA’s/NATO’s initiativer) noget eklatant rod: Ingen rationel logistisk planlægning og koordinering, men masser af oppustede udmeldinger, som medierne gladeligt puster endnu mere op. I den vestlige verden har man skabt en pseudovirkelighed, der alene består af ord. Krigen i Ukraine består af konkrete fysiske hændelser, som ord ikke kan udviske. Offensiven er således gået i gang uden så meget som skyggen af et F16 fly.  

I øvrigt når Jens Wensel ovenfor mener, at F16 bliver det afgørende positive vendepunkt for Ukraine, så er det fordi han har kreeret en fantasimodel i sit hoved, hvor det kun er F16 flyene, der flyver omkring. De ca. 1.500 russiske kampfly, herunder den F16 overlegne SU-35 superjetjager, har han ikke fået plads til.

Offensiven

Den 2. juni kunne man læse et interview med Zelenskij i Wall Street Journal. Her erklærede han, at ”Ukraine nu er klar til at starte den længe ventede modoffensiv, som skal generobre de russisk besatte territorier i landet”. 

Det har været en svær ”fødsel”. Tilbage i december 2022 talte Zelenskij om en vinteroffensiv, der skulle jage russerne ud af Ukraine. Månederne gik, men vinteroffensiven udeblev. Det hængte hverken Zelenskij eller nogen andre sig dog i. Man skiftede bare ”vinter” ud med ”forår”, så det blev til en forårsoffensiv. Månederne gik, men uden forårsoffensiv. Og så var det altså, at russerne tog Bakhmut. 

Zelenskij har tidligere været under kritik fra Biden-regeringen for ikke for måneder siden at have skruet ned for det ukrainske engagement i kampen om Bakhmut. En kamp der har kostet op imod 75.000 ukrainske soldater livet og mindst lige så mange sårede. På G7-mødet talte Biden-regeringen således utvivlsomt et alvorsord med Zelenskij og hans mænd om, at man nu gerne vil se nogle resultater til gengæld for den amerikanske investering af milliarder af dollars og våben. Kun ca. 2 uger efter var det så, at Zelenskij annoncerede ovennævnte offensiv. 

Der skulle dog ikke gå mere end 24 timer, før en af hans nærmeste rådgivere, Ihor Zhovkva, i et interview med The Sunday Times sagde det stik modsatte af Zelenskij.  Nemlig at Ukraine slet ikke var klar til at lancere en modoffensiv. Det hed: ”Hvis du vil starte en succesfuld modoffensiv, har du brug at have alt til din disposition. Ukraine mangler tanks, pansrede køretøjer og artilleri” (Sunday Times, 3. juni). 

Zhovkas udsagn var formentlig rettet direkte til Biden-regeringen, der som antydet har presset Zelenskij til at starte offensiven nu. Som sådan er det ikke nødvendigvis kun udtryk for Zhovkas personlige vurdering, men også for Zelenskijs. Dette er endnu et eksempel på, at USA/NATO og Ukraine ikke handler ud fra en overordnet rationel plan og strategi, men snarere noget i retning af pø om pø uden større omtanke end den, der udspringer af nu og her situationen influeret af umiddelbare ønsker og ambitioner. Sådan vindes krige ikke! – og da slet ikke når modstanderen er meget større, er veluddannet og veltrænet, teknologisk mindst lige så udviklet som en selv og med en leder, Putin, hvis hjerne ikke er syg, som det hævdes i Vesten, men er rationel, målrettet, knivskarp, analytisk og handlekraftig. En passant kan det i øvrigt nævnes, at Vesten fremfor at sygeliggøre andre landes ledere, skulle tage og rette blikket mod sin egen åbenlyst degenererede leder, Joe Biden. Manden er i den grad intellektuelt afkoblet, at han ikke aner, hvad dag det er, eller hvor han befinder sig, medmindre nogen har skrevet det ned på et stykke papir og stukket det i hånden på ham.

Fra offensiv til testangreb til offensiv

Lørdag den 3. juni startede Ukraine flere steder angreb på den russiske front, bl.a. i Zaporizhia og Donetsk-regionen. Angrebene har dog hidtil været en fiasko. Ukrainerne er blevet stoppet overalt og tabstallene har været voldsomme, både opgjort i mænd og materiel. Zelenskij var derfor hurtigt ude med et budskab om, at den egentlige offensiv slet ikke var sat i gang. Derimod testede man bare den russiske front for svagheder!

Efter de første dages kampe opsummerede det ellers stærkt antirussiske CNN: ”Ukrainske styrker har lidt signifikante tab både hvad angår soldater og tungt materiel. De har mødt større modstand end forventet fra de russiske styrker i de seneste dages forsøg på at bryde gennem de russiske linjer” (CNN Politics, 9. juni).

I en tale den 9. juni i den russiske by Sochi sagde Putin, at den ukrainske offensiv er begyndt, at den overalt er blevet nedkæmpet, og at ukrainerne har lidt ”betydelige tab”. Putin understregede dog, at på trods af tabstallene er Ukraine på ingen måde slået og der venter hårde kampe.

Putins erklæring om, at offensiven er begyndt og ikke bare er nålestiksmanøvrer (tests), som Zelenskij ellers ville vide, samt det forhold, at stadig flere billeder af betydelige mængder ødelagt vestligt krigsmateriel, bl.a. Leopard 2 kampvogne, kunne ses på internettet, fik så endelig Zelenskij til dagen efter Putin at melde klart ud om, at nu var offensiven så i gang.

Hvad nu?

Lederne i USA, Europa og NATO har groft undervurderet Rusland og Putin. De har optrådt som amatører og har i stedet for at vurdere Putin og russerne på basis af reelle informationer og analyser, taget udgangspunkt i og været motiveret af deres had og griskhed. Med erindringen om 1990’ernes stærkt svækkede Rusland siddende i baghovedet, troede man i USA, at Rusland i dag ikke var andet end en svækket reminiscens af Sovjetunionen. Som den (nu afdøde) amerikanske senator, John McCain, op til det amerikansk ledede statskup i Ukraine i 2014, meget betegnende for den amerikanske holdning sagde det: ”Rusland er en benzinstation maskeret som et land! Deres økonomi bygger alene på olie og gas, derfor er økonomiske sanktioner så vigtige”. Forskellen på 90’erne og nu var egentlig bare, troede USA/Vesten, manden, Putin, som Jeltsin havde givet magten i 1999 og som havde sat en stopper for amerikanske interessers udbytning af landet. Sidstnævnte er årsagen til, at USA lige siden har hadet ham, som den onde selv. At få fjernet Putin og meget gerne opdelt Rusland i flere små enheder, har således været den allerhedeste drøm blandt alle amerikanske drømme siden 1999.

Hvor Jeltsin var godt på vej til at køre Rusland i sænk, var det fra første færd Putins mål at genrejse landet. Dette er langt henad vejen lykkedes ham. Bl.a. derfor har han i dag opnået befolkningens store tillid og respekt. En anden årsag til dette er, at Putins værdier er identiske med det russiske folks ditto. Dvs. de i den russiske kultur dybt forankrede værdier som familie, religion og fædrelandet/nationen.

Skønt Putin er populær, er det ikke alle russere, som elsker ham, men langt den overvejende del af befolkningen er til gengæld loyale overfor deres land. De sætter fædrelandskærligheden over deres personlige sympatier og støtter derfor op om krigen i Ukraine mod Zelenskij og Vesten. Det troede USA (og europæerne) ikke, ville være tilfældet. De troede, at russerne i løbet af krigen før eller siden, ville gøre oprør og fjerne Putin. Derfor har det handlet og handler om for Vesten at holde krigen i gang indtil det russiske folk, ifølge planen, gør oprør. Man har fra start også troet, at Ukraine ville være i stand til at give russerne kamp til stregen, hvis bare de fik god militær træning og havde masser af vestlige våben, men man har groft undervurderet russernes militære styrke og deres evne til at føre krig. Der er således kun to ting, der kan forhindre russerne i at indfri deres mål om at tilintetgøre det ukrainske militær og fjerne det oligarkisk ultranationalistisk nazi-støttede ukrainske styre: 1) En fredsaftale – men det skal være nu ellers er det måske for sent. 2) En atomkrig – men den satser USA, NATO og Europa, herunder lille Danmark, da vel ikke på? Eller gør de!!??