Vi er alle DF’ere igen

I dag er vi alle DF’ere. DF vil derfor forsvinde og har dermed vundet, skriver Hans Hauge i Berlingske.

”Danmark efter 2015 kom til at ligne Danmark i 1950’erne. Grænsen blev genindført. Flere og flere partier blev igen danske – først og fremmest Socialdemokratiet. Befolkningen hedder nu ’danskerne’.

Og jo flere som bliver nationale, desto mindre er der brug for et dansk folkeparti. Selv Enhedslisten er et nationalt og socialistisk parti. Det er næsten kun senliberalisterne i Venstre og De Radikale, der fastholder fortiden: De er ikke danske folkepartier. De går derfor tilbage.

Det er blevet sagt, at vi alle var socialdemokrater. I dag er vi alle DF’ere. DF vil derfor forsvinde og har dermed vundet”.