Voldsom eksplosion ramt SKAT – kan du hjælpe politiet?

En voldsom eksplosion ramte tirsdag aften Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station. Københavns Politi holder pressebriefing om sagen kl. 10 på Politigården.

Københavns Politi har natten igennem været til stede ved Skattestyrelsens bygning ved Nordhavn Station, blandt andet med efterforskere og bombehunde, og der er foretaget en række tekniske undersøgelser. Det er dog endnu for tidligt at konkludere noget på baggrund af disse.

Det er et angreb

”Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige nærmere om, hvem der står bag eksplosionen. Men vi tager det meget alvorligt og etablerede allerede i går aftes en bred og omfattende efterforskning. Et angreb som dette hverken kan eller vil vi acceptere,” siger chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov.

LÆS OGSÅ: 

Han opfordrer enhver, der har set noget mistænkeligt i området – eller ligger inde med anden relevant viden – til at kontakte Københavns Politi via 1-1-4.

Holder pressemøde kl. 10 i dag

Københavns Politi vil være til stede med den mobile politistation ved Nordhavn Station onsdag, og vi opfordrer alle beboere i området til at komme forbi og tage en snak, hvis de har oplysninger eller bekymringer i forbindelse med eksplosionen.

Københavns Politi inviterer medier til en pressebriefing om sagen ved chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov klokken 10 ved bagindgangen til Politigården, Otto Mønsteds gade.

Kommentarer