Selv om hadet florerer på venstrefløjen, er det ikke sådan tingene bliver beskrevet i medierne, skriver Geoffrey Cain.
Af klummeskribent Geoffrey Cain – cand. mag. et art, samfundsdebattør og forfatter
Jeg skriver det her 12. september efter at have læst, at en lærerstuderende (!) er blevet dømt en måneds betinget fængsel for trusler mod Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth.
For en uge siden kunne man læse i vores lokalblad, at borgmester Hans Toft også var blevet truet, og næsten samtidig med det, en konservativ politiker i Odense, der havde fremsat forslag om at rive boliger ned i Vollsmose.
Det er de kendte. Hvad med de andre? Dem, vi ikke hører om? Hvem har hørt om Anders Bruun f.eks.?
Ikke mange.
Heldigvis har vi netsiden Uriasposten, der fortæller om ham, at han har været meget aktiv i kredsen omkring For Frihed, der demonstrerer mod islamiseringen af Danmark en gang om måneden.
Men det var dengang.
Nu har Anders valgt at lukke sin hjemmeside Frie Danskere, hvor han bragte information om de venstreradikale voldsmænd, der forsøger at hindre For Frihed i at demonstrere.
Anders Bruun er blevet udsat for chikane, intimidering, trusler og vold. Blandt andet er han blevet slået med en kølle af en venstreradikal voldsmand. Senest er han blevet opsøgt på et familiemedlems adresse, og derfor lukker han nu Frie Danskere og stopper sin dokumentation af venstreradikal vold og chikane.
En patriot giver op
Anders Bruun skriver på Facebook: “Jeg lukkede Frie Danskere i går. Det vil sige Facebook side, YouTube kanal og hjemmesiden.
Jeg er blevet jagtet af de venstreradikale siden de fandt ud af, hvem jeg var, og hvor jeg boede. I har kunnet følge med i, hvad der er sket, da jeg har offentliggjort næsten alt. De har været på min adresse i Lyngby mindst 6-7 gange.
De venstreradikale har fundet ud af, at jeg er flyttet fra min lejlighed (grundet regler om studieaktivitet) og har derfor overvåget mine nærmestes adresser for at finde mig, hvilket jeg fik syn for i går aftes, hvor en indvandrer kaldte mig nynazist og fotograf lige inden jeg går indaf hoveddøren hos et familiemedlem, hvor jeg har overnattet, siden jeg fraflyttede lejligheden. Uden tvivl instrueret, men et klart signal om at jeg er fundet igen.
Jaget i mit eget land.
Jeg nægter at leve som jaget i mit eget land, og da jeg ikke har noget at stå imod med, så har jeg valgt at trække stikket i forhold til min dokumentation af de venstreradikale. Jeg vil heller ikke være så offentlig den næste tid, da jeg har brug for noget ro omkring min person.”
Ja, så langt er man kommet.
Folk, der har demonstreret med For Frihed, har set venstrefløjens had på klos hold, og det virker skræmmende.
Som om 100 eller flere unge mennesker er blevet grebet af kollektiv blodlyst.
Man tænker lidt på zombiefilmene, hvor de hjerneløse halvdøde går rundt og vil have menneskekød. Men dette had bliver der som sagt ikke skrevet om.
Medierne vil hellere tale om ”højrefløjens had”, som jeg personligt har meget svært ved at få øje på. Den “højrefløj” der er tale om, er fortrinsvis ældre mennesker, der begræder tabet af det Danmark, de er vokset op med og gerne vil forsvare.
Ofte med fare for liv og lemmer. De er blevet fremstillet som halvnazister, som kun fortjener den vold, de bliver mødt med.
Noa Redington
Jeg husker personligt den tidligere SF’er Noa Redington, der i Politiken 6. marts 2015 skrev op og ned ad stolper om ”højrefløjens had”. Det er et typisk udsagn fra et menneske, der kun har sin viden fra Politiken og DR og aldrig møder realiteterne udenfor.
Redington-segmentet bor på en anden planet. De har ingen anelse om virkeligheden og hvem, der skal have politibeskyttelse i Danmark, og det er bestemt ikke venstrefløjen eller muslimer.
Det gælder ca. ti politikere og kulturpersoner, og ingen af dem kommer fra venstrefløjen.
Hvilket ikke er så underligt, eftersom det netop er fra venstrefløjen, at volden kommer – hvad jeg ellers grundigt har påvist i min bog Gensyn med Ondskabens Ikon med undertitlen ”en bog om tonen i debatten” (2006). Og det er ikke kun verbal vold, der er tale om.
Her er et eksempel:
To demonstrationer – én med, den anden uden politiets medvirken
På Israels Plads lørdag den 27. februar 2015 demonstrerede 700 fortrinsvis unge mennesker til fordel for flere flygtninge/migranter.
De havde ikke brug for beskyttelse mod anderledes tænkende med ondt i sinde (fordi der ikke var nogen), og politiet var fornuftigt nok knap nok til stede.
Det var de til gengæld ved Ankeret i Nyhavn, hvor 70 fortrinsvis ældre mennesker (den ældste var Karen T. på 90 år) havde samlet sig for at høre folk fra For Frihed og fra Trykkefrihedsselskabet.
Blandt talerne var svenske Ingrid Carlqvist, den svenske gadekunstner Dan Park og cand. jur. Aia Fog. Her var politiet massivt til stede med ca. 40 mand i kampudstyr og andre i civil eller gemt af syne i parkerede salatfade. Og dem var der godt brug for på grund af cirka 70 voldsparate autonome, for hvem ytringsfrihed er en by i Rusland.
Skingre råb af “fascister, racister, nazister!” og øredøvende grydeslag skabte en sand heksekedel, og uden politifolkenes indsats var de fleste demonstranter sikkert havnet på hospitalet. Og mange kan komme det endnu, eftersom de autonome – deres vane tro – havde fotograferet alle og føjet deres billeder til det omfattende Redox-kartotek, som det ekstreme venstre bruger til at lokalisere anderledes tænkende.
Planlagte overfald
Det gør de, hver gang For Frihed eller SIAD (Stop islamiseringen af Danmark) holder demonstrationer, og det fremgår af de autonomes interne netpostering, at forsøgene på overfald er velplanlagte og ligner militære operationer.
Men takket være politiet er det sjældent lykkedes dem at komme tæt nok på til at gå løs på nogen. Dog er det sket et par gange, selvom overfaldene – hvis de overhovedet bliver omtalt i aviserne – bliver nedtonet som “sammenstød”. Hvilket betyder, at ofrene selv er ude om det, da de bare kan lade være med at møde op.
DR og TV 2 kommer slet ikke til For Friheds demonstrationer, så det brede publikum aner ikke ret meget om den autonome terror.
De fleste danskere tror, at alle har lige mange muligheder for at demonstrere i Danmark.
Det har de ikke.
Men det er folk som Noa Redington aldeles blinde for. Og da medierne ikke fortæller dem om de faktiske forhold i jern(næve)industrien, kan de naturligvis ikke vide noget om det.
…
Skriv gerne din mening om klummen i kommentarfeltet herunder. Du er også velkommen til at dele den på Facebook.
HUSK: 24NYT modtager IKKE mediestøtte. Du kan hjælpe os ved at tegne et abonnement på 1,- om dagen. Klik her. https://24nyt.dk/abonnement/
