12-årig overfaldet af unge –

Ringstedvej, Mørkøv – Holbæk

Kl. 17.58 mandag anmeldte en 12-årig dreng fra Mørkøv, at han netop var blevet overfaldet af en gruppe unge mænd på et grønt areal bag Ringstedvej i Mørkøv. Den 12-årige havde aftalt at mødes med en fyr, som kunne sælge ham en puffbar. Men tre unge mødte op og overfaldt den 12 årige med slag og spark, så han faldt om på jorden. I forbindelse med overfaldet fik taget sin bæltetaske, et mobilcover, en togbillet og 100 kr. De unge mænd beskrives som:

A: Mand, 16-18 år, 190 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og shorts, Medbragte: PGO Hot, sort, knallert

B: Mand, 16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser

C: Mand, 16-18 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: T-shirt og arbejdsbukser

Politiet afhørte den 12-årige derhjemme, hvor også han værge var tilstede. Sagen om det grove overfald efterforskes, for at klarlægge om motivet kan være et mellemværende med den 12-årige og en eller flere af de unge.

Vidner søges til overfaldet, som fandt sted lige før kl. 18.00 på det grønne område bag Daglig Brugsen ved Ringstedvej 7 i Mørkøv. Borgere som har bemærket overfaldet eller de beskrevne unge i byen, bedes ringe til på tlf. 114.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)