21-årig mand fortsat savnet

Nordjyllands Politi har siden lørdag d. 5. februar 2022 søgt efter den 21-årige Oliver Ibæk Lund.

Oliver forsvandt efter en tur i byen i Aalborg natten mellem torsdag og fredag d. 3. – 4. februar 2022. Den 21-årige blev sidst set på Toldbod Plads i Aalborg omkring kl. 0100 d. 4. februar – og siden har politiets efterforskningsskridt i sagen fastlagt hans videre færden til omkring Vestre Havepromenade.

Politiet har blandt andet haft dykkere i Limfjorden, ligesom patruljer har søgt efter ham. Flere borgere har også deltage i eftersøgningen, ligesom han har været efterlyst i pressen og via sociale medier.

”Indtil videre uden held. Desværre. Vi har søgt hele dagen i dag, og vi fortsætter vores arbejde – også i morgen, hvor vi udvider vores eftersøgning,” siger lederen af politiets eftersøgning, politikommissær Michael Karstenskov.

Politiet opfordrer fortsat borgere med oplysninger i sagen til at ringe til politiet på telefon 114.

Oliver beskrives som: 21 år, almindelig af bygning, mørkt kort hår, bærer briller. På tidspunktet var han iført mørk uldfrakke, brune sko og lyseblå jeans.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)