28-årig dræbt i trafikuheld

Alvorligt færdselsuheld på Krogsbøllevej – Norupvej i Otterup

Fyns Politi modtog kl. 0602 en anmeldelse om et alvorligt færdselsuheld i svinget Krogsbøllevej – Norupvej, 5450 Otterup. En 28 årig mand havde, af endnu ukendte årsager, mistet herredømmet over sin bil og påkørt et vejtræ. Uheldet var så voldsomt, at den 28 årige døde af sine kvæstelser.

Uheldet er undersøgt af en bilinspektør, der i samarbejde med politiet skal forsøge at klarlægge årsagen. Undersøgelserne på uheldstedet er afsluttet.

Den 28 årige er fra det nordlige Odense og de pårørende er underrettet.

Der er for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)