43-årige kvinde er muligvis dræbt – Politiet beder offentligheden om hjælp

Sagen om den forsvundne Maria From Jakobsen fra Frederikssund efterforskes nu som en mulig drabssag.

Nordsjællands Politi har siden slutningen af oktober haft efterlyst den 43-årige Maria From Jakobsen fra Frederikssund og efterforsker nu hendes forsvinding som en mulig drabssag.

– Vi har for nylig fået nogle indikationer på, at der kan være begået en alvorlig forbrydelse mod Maria From Jakobsen, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen, Nordsjællands Politi.

De nye oplysninger medførte, at en 44-årig mand mandag eftermiddag blev sigtet for drabet på Maria From Jakobsen og varetægtsfængslet i 14 dage.

I forbindelse med den videre efterforskning vil Nordsjællands Politi gerne høre fra borgere, der har oplysninger, som kan være med til at klarlægge, hvad der er sket i dagene op til og umiddelbart efter, at Maria From Jakobsen blev meldt savnet.

– Vi vil meget gerne høre fra borgere, som i perioden fra den 25. oktober til den 4. november har set en hvid Chevrolet Spark eller en grå Suzuki Baleo og eventuelle personer i eller omkring bilerne på Rødkildevej og Frederikssundsvej i København, ved et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland eller ved en genbrugsplads et sted på Sjælland. Den grå Suzuki har anhængertræk og kan muligvis have haft en trailer med sig, siger Lau Lauritzen.

Lau Lauritzen betegner sagen som ganske speciel, idet den er begyndt som en sag om en savnet person og nu har udviklet sig til en efterforskning af et muligt drab.
Maria From Jakobsen
– Det er naturligvis en sag, som vi behandler med meget stor alvor, og jeg håber, at de borgere, som har oplysninger, der kan hjælpe os videre i efterforskningen, vil kontakte os, siger Lau Lauritzen.

LÆS OGSÅ:  63-årig kvinde dræbt – Mistænkt er udleveret til Danmark

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

 

Fakta om sagen
Maria From Jakobsen blev meldt savnet den 27. oktober, hvor det blev oplyst, at hun dagen forinden havde forladt sit hjem på Nialsvej i Frederikssund i stærkt nedtrykt tilstand. Signalementet lød på, at hun er 177 cm høj, almindelig af bygning med skulderlangt lyst hår og var iført sort halvlang dunjakke mørke bukser samt sorte ”Ilse Jakobsen”-gummistøvler.
Maria From JakobsenDe to biler, som Nordsjællands Politi interesserer sig for, er en hvid Chevrolet Spark med registreringsnummer AK 82 345 og en grå Suzuki Baleo med registreringsnummer CH 78 908. Den grå Suzuki Baleo har påmonteret et anhængertræk og

har muligvis kørt med en trailer. Traileren har registreringsnummer BM 54 47.

Både Maria From Jakobsens bopæl på Nialsvej i Frederikssund og et sommerhus på Vesterled i Nykøbing Sjælland bliver som led i efterforskningen undersøgt af politiets teknikere.

Hvid Chevrolet Spark

Grå Suzuki Baleo

Grå Suzuki Baleo

Trailer

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)