Klumme: Har Demokraterne begået et statskup i USA?


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Rygterne om valgsvindel relateret til det amerikanske valg tager til. Nogle rygter er ren konspiration, andre er mere håndfaste. Bemærk samtidig, at Trumps team har aflerevet en 270 sider lang rapport med beedigede erklæringer fra personer(affidavits). Det er erklæringer fra personer, der risikerer langvarige fængselsstraffe, hvis deres udsagn viser sig at være falske. Den seneste mere håndfaste erklæring stammer fra Italien. Ud over at selve dokumentet er lagt ud på en række internet sider forefindes der på Youtube flere videoer fra personen bag dokumentet.

Det drejer sig om en professor og advokat, Alfio D’Urso, som bekræfter indholdet af det dokument, som er tilknyttet min klumme. I dokumentet og på youtube videoerne bekræfter jura professoren, at en ansat i en IT-virksomhed i Napoli med bistand fra personel tilknyttet den amerikanske ambassade i Rom skulle have ændret på stemmeoptællingen ved valget i USA den 3. november 2020.

Tilsvarende forefindes en række nyhedsmæssige kilder/medier, som har bekræftet anholdelse af personer i Italien, der angiveligt skulle have deltaget i at have hacket og dermed have kunne påvirke udfaldet af det amerikanske valg. Dette igen med base i Italien. Kilderne angiver samtidig et engagement og en deltagelse af personel fra den amerikanske ambassade i Rom. Muligt er der en forbindelse helt ind i den socialistiske regering i Italien.

Links til de relevante kilder bringes neden for.

Indholdet af det omhandlede dokument lyder som følger i en dansk udgave:

“Den 6. januar i år underskrev advokat og professor Alfio D’Urso, boende på adressen Via Vittorio Emanuele, Catania, 95131 i Italien en edsvoren erklæring efter afholdelse af adskillige møder med en højt rangerende militær sikkerheds repræsentant, at:

Arturo D’Elia, tidligere leder af IT-afdelingen for Leonardo SpA, er blevet tiltalt af den offentlige anklager i Napoli for databedrageri og for at have installeret virus i firmaets hovedcomputere i december 2020. Den tiltalte D’Elia er blevet afhørt under ed ved retten i Napoli, og i en edsvoren erklæring har han fastslået, at han den 4. november 2020, under instruktion af US personale som arbejdede på den amerikanske ambassade i Rom, gennemførte en operation i at ændre data fra det amerikanske valg den 3. november 2020 fra en afgørende sejrs marginal for Donald Trump til Joe Biden i en række stater, hvor Joe Biden var ved at tabe stemmeoptællingen.

Den tiltalte erklærede, at han arbejdede i Pescara faciliteterne på Leonardo SpA og at han anvendte militær, krypteret kapacitet til at overføre afgivelse af stemmer via militær satellit fra Fucino Tårnet til Frankfurt i Tyskland.

Den tiltalte afgav edsvoren erklæring om at data i nogle tilfælde kan have blevet ændret til at udgøre flere valgstemmer end de registrerede. Den tiltalte har erklæret, at han er villig til at afgive forklaring over for alle personer og relevante myndigheder involveret i ændring af stemmer fra Donald Trump til Joe Biden mens han og hans familie er under beskyttelse. Den tiltalte erklærer, at han er i sikkerhed på ukendt sted med back-up af den originale data og ændret data efter instruktionen for at være i stand til at fremlægge bevis i retten i den anledning.”

Den erklæring, hvis indhold kan aflæses i tilknytning til artiklen, afsluttes med en datering 6.1 2020, og en erklæring om, at advokat Alfio D’Urso under ed sværger, at oplysningerne er afgivet under hans tilstedeværelse. Erklæringen er underskrevet i Rom.

Man må lægge til grund, at advokat D’Urso optræder i rollen som forsvarer for Arturo D’Elia eller at han på anden måde officielt er involveret professionelt i sagen. D’Ursos eksistens må anses for bekræftet i og med Alfio D’Urso er juridisk professor, med tittel af både at have været dommer og offentlig forsvarer. Han ville næppe lægge navn og tittel til med mindre erklæringens indhold kunne bekræftes af ham på video.

Der er tilsvarende bragt en række udenlandske artikler omkring den Italienske forbindelse i forhold til valgsvindel omkring det amerikanske valg. Som nævnt er det fra anden side bekræftet, at der er foretager anholdelse af cyber-hackere. Videre er det omtalt, hvorledes der kan være en forbindelse til den amerikanske ambassade i Rom.

Autenciteten af ovennævnte dokument er officielt ikke blevet bestridt af den offentlige anklager i Napoli, hvorfor man må lægge til grund, at uanset at ægtheden af historien må granskes, så vil den kommende nyhedsstrøm kunne be-eller afkræfte autenciteten af indholdet.

Forudsættes det, at både dokumentets indhold er ægte og at tiltalen mod en eller flere personer i Italien er rigtig, vil konsekvenserne og de handlinger den eller de tiltalte har begået kunne have haft betydning for udfaldet af det amerikanske valg den 3. november 2020.

Hermed vil den siddende præsident Donald Trump med rette kunne kræve, at præsidentindsættelsen af Joe Biden udsættes ind til udfaldet af en strafferetlig undersøgelse er gennemført. Man må i øvrigt også forudsætte, at en sådan undersøgelse er igangværende al den stund præsident Trump stadig har en præsidentiel beføjelse ind til den 20. januar.

Demokraterne, og dermed også Joe Biden, må i bekræftende fald også være bekendt med igangværelsen af sådanne undersøgelser med mindre de er hemmeligholdte ind til videre. Classified, fordi ledelsen af Det Demokratiske Parti måske selv er under mistanke for indblanding. Den kommende tid vil i givet fald kunne afsløre yderligere. At Nancy Pelosi eventuelt mod bedre vidende rumler med en rigsretssag mod Trump gør situationen så meget desto mere bizar. I bekræftende fald, at ledelsen af Demokraterne har initieret svindlen eller blot har haft kendskab til den uden at gribe ind, så vil de kunne strafforfølges for højforræderi.

Forudsat at omtalen af den italienske forbindelse viser sig korrekt, og dermed at der foreligger ulovlig indblanding i og påvirkning af præsidentvalget i USA, så er der tale om handlinger med dimensioner, hvor end ikke ord kan beskrive betydning og konsekvenser. Det retlige og forfatningsmæssige efterspil, og hele diskussionen om mediernes, Big techs nedlukning for omtale af valgsvindel forekommer så meget desto mere absurd og Kongressens godkendelse af valgmandsstemmer på urigtigt grundlag vil tilsvarende kunne medføre både omgørelse og ansvar i forhold til de involverede, som har haft kendskab til ulovlighederne.

Hollywood har slet ikke haft manuskriptforfatter kapacitet med tilstrækkelig snirklede hjerner til at udtænke et plot som det juraprofessor D’Urso beskriver. Udfaldet af et valg i USA kan hvile på et falsk grundlag, det amerikanske folk, og navnlig her præsident Trump og hans vælgere kan have fået stjålet en klar valgsejr via databedrageri i Italien. Det med deltagelse af endnu ukendte amerikansk personel fra ambassaden i Rom, videre deltagelse i Tyskland for slutteligt at have en endestation ude i stemmeoptællingen back home in the US.

Et rent statskup.


Se evt. følgende links:

Italiagate: il governo Conte accusato di essere responsabile della frode elettorale contro Trump


 

Italygate: is the Italian government directly involved in the US election fraud against Trump?

https://itnshow.com/2021/01/04/story-published-in-december-in-italian-media-outlines-election-interference-originating-in-u-s-embassy-in-italy/

https://www.reuters.com/article/italy-leonardo-cyber-arrests-idUSKBN28F0HX

https://www.filmon.com/vod/view/breaking-news-testimony-of-senior-italian-judge-alfio-d-urso-italian-tax-court-and-supreme-court-public-defender-us

https://parler.com/post/0e6d531b6b764a029206bde3d9db8392https://rumble.com/vciueb-hash-tag-italy-did-it.html

Italian Intrigue (and Affidavit) in the Stolen Election of 2020 (Updated)

 

Maria Zack Audio – Election Theft, Votes Switched from Trump to Biden #ItalyDidIt

Italian Intrigue (and Affidavit) in the Stolen Election of 2020 (Updated)

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)