Klumme: Frihed er slaveri

“Der er ikke forskel på mænd og kvinder”, “at forfølge Kinas ansvar for COVID-19 er racistisk”, “at adskille børn på grund af race er fremskridt og ikke adskillelse” er citater, der minder om tidligere citater som “Ligegyldighed er styrke”, “Den der kontrollerer nutiden kontrollerer fortiden”, ”Frihed er slaveri” og “Krig er fred”.

De første citater hidrører fra det liberale, venstreorienterede segment i USA, mens de sidste skrev sig ind i litteraturhistorien i Orwells værk “1984”.

Uden at den valium-ramte og logrerende danske og udenlandske presse gør indsigelser, lad mig minde om de presseetiske reglers norm- og retningsgivende afsæt, regler der tilnærmelsesvis er internationalt rodfæstet. De lyder i Danmark således:

“Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med mediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt.

Under brud på god presseskik henhører hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling.

Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler. En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod vedkommendes samvittighed eller overbevisning”. Citat slut.

Som både kritisk læser på højrefløjen og aktiv debattør på samme side i 10-15 år må jeg konstatere, at en nærmest enig presseloge inden for massemedieindustrien dagligt, time for time, bevidst og intenst overtræder de regelsæt, hvorunder den hører og arbejder.

Når presselogen og redaktionsstabene i dag ifølge undersøgelser for op mod 80-90% vedkommende består af et segment, der ligger til venstre for midten, så ligger det til højrebenet, at nyhedsformidling og pressedækning i øvrigt bevæger sig mere i retning af et fascistoidt, Orwellsk fremtidshelvede end i retning af at overholde de regler, journalister burde indrette sig efter. Når der ikke deles flere ostemadder ud i Pressenævnet, beror det ene og alene på, at sammenspisthed er dagens ret i kantinerne hos de pølsefabrikker, blad- og mediehusene har udviklet sig til.

Journalister på de indflydelsesrige medier begår dagligt overgreb på nyheder og sandheder. De ved, at de kontrollerer, hvorledes sandheden skal udlægges, de ved, at ejerkredsen bag massemedierne tilsvarende bakker op i bedste Deep State-stil. Som reporter med en etisk baggrund kan man derfor godt glemme at komme igennem med andet end det, der er den passende tone og vinkling på bjerget. Hvis man altså gerne vil kunne stryge mere end 1 skjorte til ugen der kommer.

Medierne i dag er ikke kun systembevarende for det radikale venstre-intellektuelle miljø – medierne er eksponenter for en mere og mere venstreradikal fascisme. Mens nationalsocialismen lukkede de i forhold til det 3. Rige kritiske medier og etablerede egne vulgære og letgennemskuelige af slagsen, er de danske massemedier i dag langt mere subtile. For i kraft af mediestøtten understøtter medierne rød stue, altså den del af det politiske miljø, der aktivt anvender medierne til at propagandere i. Symbiosen er fuldstændig.

Migration er en menneskeret, regulering af COVID-19 vaccination og den almene sundhedstilstand er vigtigere end forsamlingsfriheden, i hvert fald indtil videre, patriotisme er racisme, Trump tilhængere er potentielle højreradikale og dermed samfundsfjender, BLM-optøjer er uundgåelige og naturlige reaktioner på undertrykkelse, hvide er til enhver tid ansvarlige for deres forfædre. Blot et udsnit af overskrifter og slogans fra det venstre radikale miljø. Miljøet der sætter dagsordenen hos medierne, og dermed også i det politiske mainstream-miljø.

Når et mindre, oprigtigt borgerligt medie, som det, du nu læser, vælger at gå mod strømmen, for rent faktisk at leve op til det overordnede presseetiske mål om fair og virkelighedsnær presseformidling, ser massemediernes røde lejesvende splinten i 24NYT’s øje, hvis der måtte være en smutter i dækning af en historie, men de ser ikke bjælken i deres eget.

I kampen om sponsorer, i kampen om den politiske magt helliger alle midler målet om at knægte dem, der ikke er ramt af den journalistiske pandemi om at vinkle en sandhed, så den passer bedst ind i det fascistoide verdensbillede medier higer efter.

Lidet vil journalister indrømme, at de producerer fake news og korruption mod sandheden, når de tilsætter nyhedsformidlingen deres egen politiske agenda. Bedrevidenhed fra journalister og nedgørelse er en del af virkemidlerne i værktøjskassen.

Når journalister konstant efterlyser links med dokumentation og kalder alt, der ikke passer ind i deres verdensbillede for konspiration, så klinger det hult, når deres egen dokumentation hentes fra egne politiske meningsfællers hylder.

Hvem er det i virkeligheden, der burde gå med sølvpapirshatte i døgnets 24 timer? Hvem er det i virkeligheden, der er med til at begrænse ytrings-, forsamlings- og alle øvrige frihedsrettigheder via fake news?

Det eneste du som læser kan gøre, er at vælge massemedierne fra og gå på de alternative medier som eksempelvis mit eget foretrukne, som jeg har valgt at lægge mine æg i, fordi drivkraften hos 24NYT er en indignation over, hvor livsfarlig den igangværende udvikling er. Det ikke kun for fremtidens og nutidens politiske ensretning, men også for det ansvar, der ligger i, at samfundet ikke skal bevæge sig ud ad en tangent som Europa i mellemkrigsårene, blot med modsat fortegn.

Det vil være en verden bygget på en venstre-fascistisk livsindstilling, hvor individet intet betyder, hvor hensynet til masserne betyder alt, en verden styret af klicheer og overskrifter, hvor fornuft og rationale er vendt på hovedet, hvor slaveri er frihed. Som taget ud af det samfund, George Orwell advarede sine læsere imod.

And the rest will be silence.